Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Anden vinternat og — beslutningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Især paa grund af det græsselige vejr blev dagene
før jul mest mulig tilbragt inden døre. Tiden fordrev
vi med læsning, skrivning, musik og kortspil og saa
naturligvis ogsaa med forberedelser til den forestaaende
julefest. Stemningen var, stygvejret tiltrods, ganske
god, saasom »Linas« usvigelige orakelrøst fortalte os,
at driften nu gik hurtig nordover.
Som tidligere allerede omtalt, var det noget, som
vi alle følte os overbeviste om, at Nansen og Johansen
vilde komme hjem længe før os. De skulde derfor fra
enhver af os ta med sig et brev til hjemmet, men dette
maatte i omfang være saa lidet som bare muligt for
pladsens og vægtens skyld. Vi fik os derfor allesammen
udleveret hver et ark papir af samme størrelse, og siden
blev det vor egen sag, hvormeget indhold vi kunde faa
pakket sammen paa dette ene ark, Scott Hansen var
den, som drev det yidest. Hans brev lod sig ikke
læse uden lupe, men under denne blev det noksaa
tydeligt.
Julekvælden kom med tung, overskyet himmel.
Stormen ulede fremdeles udenfor og skreg og peb i
vanter og rig. Og stak vi næsen ud af kahytten, for
snedrevet rasende imod os og piskede os i ansigtet
med skorpioner. Det var jo ikke det allerhyggeligste
julevejr netop, og under slige forholde havde tankerne
dobbelt lyst til at søge hjemover og dvæle ved
forestil-lingerne om julehelg og barnejubel om det tændte
jule-træ derhjemme og ved modsætningen lade en føle sig
yderligere ensom og trykket tilmode.
Nej, væk med dem, disse farlige, syge stemninger,
og op med humøret. Desuden »Lina« viser jo stadig
den rette vej. Tænk om vi, hvad der kan være grund
til at tro, skulde ha passeret den 83de grad?
Mulig-heden herfor drev Scott Hansen og mig op paa dæk
trods det gyselige vejr, om det muligvis gjennem en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
