Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Første sommer i isen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
halvanden grad, og vi havde saaledes over gl/2 grad
igjen til polen. Resultatet var, i betragtning af det
benyttede tidsrum ikke opmuntrende og bragte
fremtids-udsigterne, baade medhensyn til vort anløb afstationen
»Nordpolen« og vor hjemkomst til at ligge mere i det
blaa, end de i vore tanker havde gjort tidligere.
Vist-nok havde vi en udrustning, der nok efter beregningen
vilde holde for fem aar, men for alle eventualiteters
skyld fandt vi det dog raadeligst at begynde at indføre
noget større sparsomhed paa adskillige omraader.
Et af disse omraader var ogsaa — fyrstikkerne, —
en artikel, som vi hjemme i hvert et hus neppe
nogen-sinde offrer en sparetanke. Men ligesaa værdiløs, som
under vore forholde, f. eks. en tusenkroneseddel vilde
være, ligesaa værdifuld var for os hver eneste fyrstikke.
At slippe op for den vare, kunde blive et farligt tab.
Vistnok havde vi en god forsyning af dem, men med
udsigterne til et fleraarigt ophold i isen for øje, var det
nok alligevel det klogeste at vise sparsomhed. Og den
gjennemførte vi da ogsaa noksaa grundig. De maa tro
mig, om De vil, men der blev ombord paa »Fram«
daglig tændt op til og mere end femti fiber tobak med
— en eneste fyrstikke! Forresten sletikke ved hjælp af
hekseri, men med bistand af fidibusser, som vi lavede
op i hundredevis af indpakningspapir, anbragte rundt
omkring i de forskjellige rum og tændte over lampen.
Den 13de maj var det iste pinsedag — vor første
oppe i disse egne. Og vi tænkte paa, hvorledes alting
derhjemme nu grønnedes og stod i blomst, og paa det
lystige fuglekvidder, paa gjøken som gol borte i
skogholtet, paa lærken, som stod ligesom stille højt oppe
over markerne og trillede, saa det dirrede gjennem den
blaa luft, paa humlerne og skogbierne, som summende
sejlede fra blomsterkalk til blomsterkalk. — — Og vi
tænkte paa alle de glade, søndagsklædte skarer, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
