Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vinterhi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men, i mangel af tobak man røger andre blade!
Ligesom de gamle grækere jo havde sit orakel, som de
ved alle vigtigere leiligheder raadspurgte, havde ogsaa
vi vort. Og vort havde ovenikjøbet den fordel at være
adskillig paalideligere, om historiebogen ikke lyver. Men
saa var det rigtignok ogsaa kun om denne ene ting,
driften, dette orakel blev spurgt tilraads, og da vi
efter-haanden havde lært at tyde svarene til fuldkommenhed,
blev disse snart næsten ligesaa sikkre at stole paa som
den bedste observation.
Dette oraklet vort hedte »Lina». Det var ikke
noget kvindfolk — tro ikke det, — som sad paa en
trefod over et hul i jorden og forfattede røverhistorier i
veir og vind, slig som det gamle græske. Nei, det var
simpelthen en truværdig norsk taugline med en hov paa.
Denne linen blev hængt ud i et hul i isen eller i en
raak i en to—tre hundrede meters dybde, og den stilling
som den da indtog i våndet, var orakelsvaret. Paa
denne kunde vi se, baade om vi drev, og hvad vej vi
drev, og lidt efter lidt lærte vi os ogsaa at beregne saa
omtrentlig med hvilken fart. Ja, selv naar det var stille,
underrettede linen os ofte om, fra hvilken kant vinden
om en stund vilde komme, fordi denne paa fjernere
af-stand allerede havde begyndt at gjøre sin virkning
gjæl-dende paa isen, førend den rak frem til os. Ofte viste
ogsaa linens vinkel i stik modsat retning af vindens.
Da forstod vi, at der længre ude blæste fra en anden
kant. Tilsidst blev vi, som sagt, saa fortrolige med,
hvad linen — eller »Lina«, som den blev døbt og
hvilket navn den siden beholdt — fortalte, at vi, naar vi
mellem to beregnede observationer holdt øje med den,
kunde regne ud, hvormange kvartmil vi i den
mellem-liggende tid havde drevet enten til den ene eller anden
kant. Og det, som før sagt, i den grad nøjagtig, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
