Framgutterne / 34 (1898) Author: Bernhard Nordahl Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vinterhi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

IV.

Vinterhi.

———

Vi ligger stille i isørkenen og dog ikke stille. — Underlige
stem-ninger. — Hvad vi alle samles i enighed om. — Vort orakel eller
»Lina<f. — Et mangfoldigt apparat. — Hvad vor dag var optat med.—
Et væddeløb i vasken. — Om aftenen ved kortbordet. — En spilleklub
og dens protokol. — Ingenting saa galt, at det ikke er godt for noget. —
Besparelse i renslighed. — En urolig nat og hvorledes Hendriksen
gik klar af bjørnen. — En lur opfindelse.

Her ligger vi altsaa, men heldigvis ikke ganske
stille og urørlige. Vi driver nemlig og driver
idethele-taget pent. Ja, kanske er der dem, som undertiden
skulde ville paastaa om os, at vi er nogle store
»dagdrivere* og »natteranglere« med, men det tar vi bare
som en behagelighed, thi intet udsagn kan i
virkelig-heden under vore forhold glæde os mere, — det
vil da sige naturligvis, naar »driveriet« gaar den rigtige
vej: Fram og ikke tilbage!

For en underlig tilværelse! At ligge her tretten
mand sammen oppe i denne isørken, saa aldeles alene
for os selv, saa fuldstændig henvist til os selv og til
det indbyrdes samliv, — ja som det overhodet er
tæn-keligt.

Den civilicerede verden, hvor er den? Den synes
os saa langt, langt væk, at den ligesom ikke er til mere,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>