- Project Runeberg -  Framgutterne /
2

(1898) [MARC] Author: Bernhard Nordahl
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Langs kysten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

værksted, hvor den laa og fyldte sin rummelige bug med
alle de tusener ting af proviant og redskab til færden.

Jeg gik langs kajen og drev og kom saa derhen,
hvor »Fram« laa.

Dækket var et virvar af kasser af alle slags og
forskjellige størrelser, og nede i storrummet stod der en og
strævede i sit ansigts sved med at faa stuvet det ene
hid, det andet did paa bedste maade.

Jeg syntes grangivelig, jeg skulde kjende den karen,
skjønt han stod foroverbøjet, saa jeg ikke kunde se
an-sigtet hans ordentlig.

Idetsamme rettede han sig op, og nu fik jeg se ham,

»Men kjære er det Dig da!« sa’ jeg. Det var nemlig
min gode gamle kamerat, Hjalmar Johansen.

Javel var det ham, det var sikkert nok, lo han op
til mig og tørrede med ærmet sveden bort fra sit
lystige ansigt.

»—Kom og bliv med du ogsaa, gut,« sa han. »Det
er just slig en som dig, Nansen kan bruge.«

Naaja, vi er alle mennesker, og som saadanne er
vi vel ogsaa alle modtagelige for lidt smiger. Og
jeg nægter sletikke for, at de ordene om, at jeg var
slig en, som Nansen kunde bruge, jo kildrede mig lidt
paa det sted, hvor forfsengeligheden sidder.

Og lyst havde jeg jo længe havt, det har jeg
allerede før fortalt, — en lyst, der havde ligget som en
ulmende glød indeni mig, og som nu ved Johansens ord
slog ud i lyse luer.

Tanken paa alt det, jeg maatte saaatsige lægge
bag mig, familielivets mange baand, sorgen ved at
skulle si farvel, til hustru og børn og alt andet, som
jeg havde kjært herhjemme, for, hvem ved, maaske
— om ulykken var ude — aldrig at skulle se dem mere
igjen, alt dette var det, som tidligere havde holdt mig
tilbage, og ingen vil vel dadle mig for det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:55:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framgutter/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free