Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjertet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvilket han aldrig mere skulde øjne Dagens Lys.
Han forsøgte at gaa frem og tilbage paa Gulvet,
men fornam igen den samme Tyngde i Knæene
som om Formiddagen paa Boulevarden og over-
vældedes af den samme Ængstelse for pludselig at
skulle føle Livet briste. Han saa sig om, som var
noget usynligt og fjendtligt til Stede, der, dækket
af Urets rastløse Gang over Sekunderne, sneg sig
efter ham, nærmede sig tæt til ham og berørte hans
Ryg med en kuldegysende Famlen: Maaske er det
gamle Forestillinger om Midnatstimen, tænkte han
for at berolige sig og saa paa Vægurets Skive, der
lyste grønligt i det dæmpede Skær fra Lampe-
skærmen. Men han vidste, at det var noget andet
og mere end Midnatstimen, og han lyttede an-
spændt ind i Urets ubønhørligt ilsomme Skred over
Tiden for at skelne, hvad det var, der snigende
holdt Trit med det og faldt i Sekundernes Fodspor
saa tyst og støvlet som udrindende Sandskorn . . . .
Og pludselig kom der over ham en uovervindelig
Frygt for at være ene med sig selv. Han trykkede
Haanden mod Knappen til Ringeapparatet, tryk-
kede saa fast, som om hans Liv var afhængigt af,
at han ikke slap Knappen, og at Ringeapparatet
blev ved at ringe, til der kom nogen for at udløse
ham af Ensomheden. Han tænkte ikke mere paa
at forstille sig, rummede intet andet i sin Bevidst-
hed end en fortærende Længsel efter at føle et
sundt og levende Menneske tæt ved sig. Hans Øjne
hang ved Døren, som var han en dødsdømt, der ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
