Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Nu har vi ikke saa langt igjen,» sa Lars Lia, «derborte ligger Hiaasen,
der bor hu gamle Kari. Men like der, hvor skaugen ser ut som en tust,
ligger det vesle vatnet, hvor heggren holder til, og det maa vi sjaa.»
Tjernet var skjult av den mørke granskog, som stod saa tæt, at ikke
det mindste glimt av vandet var synlig, før vi med ett stod like ved
bredden.
Da suste og hvinte det av tunge, sterke vingeslag. To store, rare fugler
svang sig op fra sivet, — det var heggren. I større og større ringer kredset
de op i luften med sine skingrende trompetskrik, indtil de saa ut som
smaa mørke punkter, saa seilte de pludselig i en eneste strakt linje langt,
langt bort i luften, til de ganske forsvandt.
Deroppe paa Flya strøk vi ofte om ganske som
et fantefølge. Lars Lia med nisteskræppen, lang og
tynd som en traad, men stadig like munter og fuld
av lystige historier. Jeg med en bakmeis med alle
tegnesakerne mine, og min kone med den mindste
paa ryggen, tullet ind paa fantemaner. Rundt om os
fulgte alle de andre barna med leven og lystighet.
Et muntrere følge skulde vel ingen ha møtt.
Luften var saa frisk og let. Vi kokte kaffe,
plukket multer og tok med os store tuster av
deilige myrdun og den friske dvergbjerk.
Hvor hyggelig det var paa Lauvlia, naar
vi kom hjem efter en slik tur!
Mange billeder og tanker har vandret ut fra
det lille atelieret med bjelkevæggene deroppe.
Julekvelden med barna syngende i ring om
juletræet, bedstefar, Lars Lia og en anden gam»
mel husmand haand i haand med barna og med
taarer i øinene. De hadde aldrig oplevet slikt,
sa de, det var jo som i selve paradiset.
Det første nytaarsny kom listende over de
mørke grantopper, bare et litet svakt glimt av Lars Lia
145
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
