Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkeimraren Gr undt v ig.
49
eller streng, men altid i Sammenligning den koldeste, da.
Grøden gaar af Jorden, saa Spørgsmaalet blir, hvad
Sommeren har avlet, og om man har Vid og Kræfter til
indvendigt Arbeide og til Opgjør elfte af sit Arbeide.a
(., Kirkesp." side 251). -
Her har vi Grundtvigs syn paa framgangsvegen i
man neli vet. Mange pædagogar har f ø r vore inne paa dette,
men har ikkje uttala det so sterkt og klaart-som Grundtvig,
Den som er mest inne paa dei same t anke vegar, er Jean
Jaques Rousseau. (1712—1778). Det menu som Cömenius
(1592—1671) hadde hævda. nemleg, at op læringa skulde gaa
systematisk fram og vere kl aar (sansbar), og Het Pestalozzi
(1746 1827) seinare teoretisk utvikla og for ein del fekk
praktisk gjenomført, det har Rousseau samla i. kravet:
natur! egt lag.
Grunntanken i hans vidgjetne pædagogiske verk ..Emü"
er den, at barnetida bar sit formaal i seg sjølv, og den skal
difor ikkje brukast berre til ein f or skule for dei andre
iivs-aldrar. Barna skulde faa lov vere barn; em skulde ikkje
berre sjaa og take dei fraa dei vaksne sin synsstad. Den
velkjende danske professor Høffding formar dette slik. at
Rousseau i „Emil" „hævder barndommens evangelium", —
I denne syn smaa ten møtest Rousseau og Grundtvig, so stor
skilnad det elles er millom dei. —
„Den Skole, Grundtvig brød Veien for under Navn af
Folke-høiskolen, skulde være en saadan, der kunde hjælpe
Ungdomstiden til ain Ret som en selvstændig Dei af Menneskelivet. Den
skalde for at benytte et Udtryk, der svarer til Høffdings om
Rousseaus Skoletanker, „hævde Ungdommens Evangelium", hjælpe
sine Lærlinge til at kunne leve et virkeligt Ungdomsliv, der
naturligvis skulde fortsættes, ogsaa naar de ikke længere sad paa
Skolebænkene, og hvorunder Personlighedslivet hos dem kunde
vokse sig sterkt og sundt." (L. Schrøder).
Det var ein skule for vaksen ungflom, Grundtvig vilde
lia. Barneskulen aa leine kunde ikkje fylle dei krav, som
den nye tid med nye rettar og plikter set.te.
i
Kasmus St ain :. Folke&egsknleii.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
