Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I kamp mot rasjonalismen-
17
geistlige talekunst". Denne boka fekk stor innverknad paa
presteskapet baade i Danmark og Norge og en daa vidare
utover, Ho fortel m. a. om, korleis ein geistlig bør té seg,
naar han talar.
„Man maa b verken aabne munden saa meget, at tænderne
bliver blottede, ikke heller knibe læberne for meget sammen,
begge dele «e mangel paa opdragelse. At opblæse k indbakkerne
at bide paa læberne, og imidlertid stanse i talen, at slikke sig
om munden eller afc vride den til den ene side ere saadanne
feil, som lettelig kan opvække latter endog hos de tühørere, der
ikke gjerne le. — Haanden ophæves, naar man taler om høie,
ædle og værdige ting eller om himlen, luften, solen o.s.v, Føier
man beundring, saa ophæver man den ikke alene, men stiller den
perpendiculaire med fingrene lige i veiret og fiaden af haanden
udad; men lader dem derimod synke, naar der tales om jorden,
om nedrige og foragtelige ting. .Naar taleren taler om sig selv,
besynderlig om en vis sindslidelse han føier, saa fører han
haanden til brystet. Er denne aÉfekt noget sterk, f. eks. medynk,
bedrøvelse over sig selv eller andre, saa slaar han haanden noget
sterkere til brystet, dog maa dette ske sjelden og försigtig. -
Dette syner kor langt folk var komne i slutten av det
18de iiundradaaret i a åndløyse og pedanteri, naar det galdt
religiøs forkynning.
Millom dei som med kraft, tala og skreiv mot
rasjonalismen i Norge, var bispen i Bergen J. N. Brun og
bondeguten Hans Nielsen Hauge. ■— 1 Danmark var far til
Grundtvig ein av dei faae prestar, som ikkje va.r rasjonalist.
Vinteren 1809—1810 vart. det so skralt med helsa hans,
at ban maatte ha ein mann til hjelp i embættet. Han var
daa ein m ånn paa 76 aar. Han vilde helst ha yngste sonen
sin til kapellan. Grundtvig hadde ikkje større hug til aa
reise fraa Kjøbenhavn, for lian tok til aa verte ein kjend diktar
og vitskapsmann no; men likevel reiste han, for han vilde
gjerne kome den gamle far sin til hjelp.
Den 17de mars 1810 heldt han prøvepreika si
(demis-preika) i Regenskyrkja.
9
Rasmus St&uri: (trui:;Uvi^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
