Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
ud derigennem paa uendelig fuldkommen Maade, Man forstaar i et
Nu, hvorledes vi alle ere Parthavere i det samme store Arbejde, og
hvorledes denne gamle trofast gør sit meget bedre end vi andre. Der
er moget i dette aabne Forhold til noget større — ligegyldig om
vedkommende klarer sig, hvad det er, eller ikke — der uvilkaarlig
fænger Beskueren. Han føler, at han staar over for noget, der maa
betragtes med det allerstørste Hensyn, jeg kunde fristes til at sige
med Ærefrygt, føler, hvor usselt hån vilde komme til at staa, hvis
han hævdede sit Selv over for slig Aabenhed, og han skynder sig
med at lægge Selvet ned for ikke at tage Skade ved at blive den
store. Hvor Reproduktion mødes med Ligeløb, maa den altid skynd-
somst træde til Side, hvis den ikke vil lide et aandeligt Nederlag.
Tit har jeg følt noget lignende over for Børn. Der lyser ogsaa
noget af det samme ud af dem, som vi saa hos denne Gamle, noget
af dette underlig broderlige. Saa snart man ser ct Glimt deraf hos
Næsten, kender man ham og omfavner ham, selv om han er aldrig
saa lille og fattig. I Reglen ses kun det personlige, dette Skillerum
imellem Sjælene, der stemmer til Ringeagt, hvor det træder frem,
som avler Kiv, Strid og Forbandelse til alle Sider.
Spørgsmaal til Øvelse: En Elev vil fotografere hin gamle
Bondemand. Har han Lov til det? Jeg mener absolut nej. Han
vil ikke kunne gøre det uden at tage Skade selv. Det er Tilbage-
vending paa et ganske særlig farligt Punkt. Man har Lov til at
nikke venligt til saadan en gammel Stridsmand og i Forbigaaende give
ham et broderligt Haandtryk, og det endda kun for saa vidt som
man er ganske sikker paa at kunne gøre det virkelig aabent og lige-
løbende (uden æstetisk Kredsgang af nogen Art, Overlegenhed el. 1.).
Men såa skal man lade ham gaa og danne sit Led i den store
Naturaabenhed, der ikke taaler Tilbagevending over for sig. Da Loths
Hustru vendte sig og saa tilbage, blev hun til en Saltstøtte. Jeg vil
saa meget videre: Det er et stort Spørgsmaal, om han kan fotografere
en højtidelig (
& stemningsfuld Naturomgivelse uden at tage Skade
derved (jfr. »Om størst Udbytte af Sjælsevner« Eks. 114).
59. Hvad man kan faa en synderlig Afsmag for i vor Tid, er
Ord. En ny Idé fødes intuitivt, altsaa uden Ord. Saasnart den er sat
i Ord eller System, er den nyfødende Udvikling afsluttet, og hvis man da
ikke passer paa at gaa fremad, men begynder at gaa Kredsgang om,
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
