Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Finlands Regering og dets Fremtid - Den lutherske Kirke - Den græsk-katolske Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Den lutherske Gejstlighed bestaar af en Ærkebiskop, i
Åbo, og 3 Biskopper, i Borgå, Nyslott og Uleåborg, valgt af
Kejseren mellem 3 Kandidater, der vælges ved hemmelig
Afstemning af Præsterne. Bisperne har ved deres Side et
Kapitel, dannet af Pastoren paa Stedet og to andre Medlemmer
valgt af Gejstligheden paa 3 Aar. Ogsaa Provsterne vælges af
denne. Der findes 900 Præster for noget over 500 Menigheder
samlede i 286 Sogne; hvert Sogn har i Almindelighed 2
Præster, en Sognepræst og en Kapellan. Præsterne vælges i
Almindelighed — kun undtagne nogle Sogne, hvor de beskikkes
af Kejseren — af Menigheden, efter at de have prædiket paa
Prøve mellem 3 Kandidater sendt af Domkapitlet. De
betales i Almindelighed in natura. For den Lutherske Kirke
samles hvert 10de Aar en Synode, der bestaar af Ærkebispen,
de tre Biskopper og 30 Præster, valgt af deres Kolleger i de
fire Bispedømmer, et Medlem af Senatet, nogle Jurister og
Professorer samt 45 Repræsentanter for Menigheden. Alle
kirkelige Love skulle først behandles af denne Synode og kunne
kun efter dens Indstilling behandles af Stænder og Regering.
De enkelte Menigheders Sager afgøres paa enkelte Møder,
kyrkostämman.
Den lille græsk-katolske Kirke, nogle Menigheder i det
sydøstlige, som man lod bestaa, da Gustav Adolf vandt denne
Del af Landet, kun omtr. 40,000 Mennesker, samt nogle, der
er indrettede andre Steder i Landet, hvor der findes et lille
Antal Ortodokse, har sin egen Metropolit og hører i kirkelig
Henseende under den hellige Synode i Rusland. I Stæderne,
hvor der kun findes faa Græsk-Katolske, underholdes Kirkerne,
modsat den almindelige Regel i Finland, af Statens Kasse.
Derfor er Bidraget til den ortodokse Kirke ogsaa stort i
Forhold til Medlemmernes Tal. Hvad mest generer ved denne
Kirke, er Forbudet mod at forlade den og Tvangen for
Forældrene til at opdrage Børnene i Forældrenes Tro. Det synes
ikke, at Finnerne have havt Lyst til at rejse Spørgsmaalet om
Tvangs Lovlighed. Medlemmerne af den græk-katolske Kirke
skulle ofte føie sig tiltrukne af det mere aandelige Element og
den mere undervisende og opdragende Karakter, de finde i
deres lutherske Nabokirker, medens deres egen Kirke kun
beskæftiger sig med Ceremonier og Legender. Omvendt gaa
Den lutherske
Kirke.
Den
græskkatolske
Kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
