Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Skovene - Ødelæggelse af private Skove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
stor som i 1870; den gaar ned med den russisk-tyrkiske Krig,
men er igen i 1880 større end nogen sinde. Perioderne følge
ikke nøje Verdens almindelige økonomiske Bevægelse. Dels
gaar det med Træet som med Jernet, at Efterspørgslen paa
Grund af indgaaede Kontrakter om at bygge holder sig, selv,
efter at den periodiske Tilbagegang i det almindelige Prisniveau
er begyndt. Dels kræver det længere Tid, indtil 3 Aar, inden
den begyndte Afvirkning kommer frem, fra Skovene til
Vanddragene, paa disse til Savværkerne og fra disse til Udlandet.
Den overordentlig store Stigning i de senere Aar, fra 40^2
Million i 1892 til 101 Millioner i 1799, er for en stor Del en
Følge af Verdens almindelige Udvikling og den større
Efterspørgsel, der især har bragt Priserne op, men ogsaa et Bevis
paa Evne til at bringe Varer frem i Finland og er sikkert
væsenligt en Udvikling, der vil blive ved at gaa for sig, selv
om midlertidige tilbagegaaende Svingninger vil finde Sted. Af
almindelige savskaarne Varer var Udførslen fra et Gennemsnit
af under a/2 Million Kubikmeter som Gennemsnit for 1865—69
forøget til over 1 Million for 1875—84 og l3/4 Million allerede
i 1894; 1899 over 2x/2 Millioner.
Det kan ikke nægtes, at de fleste private Ejere ødelægge
deres Skove. I Finland eje Privatmænd over 9*/2 Million
Hektarer tør Skovbund og 13/4 Million Hektarer Mose bevokset
med Skov. Det er 44 og 8 °/o af den samlede Masse Jord,
der er i privat Eje, mod 5 °/0 Pløjeland, 10V2 °/o Græsgange
og 32 °/o Vand, ubevokset Mose og Klippe. I alle Lande
blive de store Skove drevne af, naar de faa Værdi. Af de
Forenede Staters uhyre jomfruelige Skove er snart næsten
Intet tilbage. I det nordlige af Øststaterne, navnlig i det
skovrige Maine, er man forlængst henvist til, hvad man kalder den
anden Opvækst, „second growth". Ogsaa i den anden store
Masse af Skove bestaaende af Weimuthsfyr, ved den
nordvestre Ende af de store Søer, er Urskoven nu omtrent helt
hugget ned, og man er godt paa Vej med at omhygge Douglas
Granen i den nordre Del af Pacifikkysten saa vel som med at
benytte, hvad der findes af pitch-pine i Sydstaterne. Kun i
Kanada findes der endnu store urørte Skove. Ogsaa paa den
skandinaviske Halvø ere Skovene stærkt udhuggede, ikke blot
i Norge; selv i Nordsverigs Kystland er i Almindelighed alle-
ødelæggelse
af private
Skove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
