- Project Runeberg -  Finland : dets private og offenlige Økonomi /
42

(1901) [MARC] Author: Niels Christian Frederiksen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Agerbrug - Hør og Hamp - Rodfrugter - Græs - Naturlige Græsgange

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betale sig i dette Øjemed at benytte finsk Rug i Lande, der
som Danmark ikke ere uøkonomiske nok til at lægge Told paa
et saa almindeligt Næringsmiddel. De større Agerbrugere
indlade sig kun for Rugens Vedkommende paa denne omstændelige
Tørring af Sæden, før den tærskes; de tørre ellers den
tærskede Sæd, som ogsaa til dels gøres hos os.

Hør og Hamp.

Hør, der jo er en Plante vel skikket til at dyrkes paa
nyopbrudt Græsjord, dyrkes i større Udstrækning, hvor man
som i Landet omkring Tammerfors benytter megen Hør til
Linnedvæverierne. Den udmærker sig paa Grund af den mere
omhyggelige Behandling ved en renere hvid Farve end den
russiske Hør. Hamp, der ligesom Hørren har været dyrket i
Landet fra den ældste Tid — Kalevala taler derom saa vel
som om Kornsorterne og Rodfrugterne — dyrkes dog nu kun
i mindre Omfang, navnlig kun i det østlige og nordlige.

Rodfrugter.

Rodfrugter. Af Rodfrugter dyrkes i det nordlige Klima foruden den i
nyere Tid indførte Turnip navnlig en særlig Varietet, „finsk
Roe“, der fra gammel Tid har været dyrket i stort Omfang i
Finland paa Svedjemarkerne. Den er gul med rød eller grøn
Top. Den gaar helt op i det nordligste til Enare, 69½
Bredegrad. Den dyrkes mindre efter Kartoflens Indførelse, men
bruges dog endnu især i det østlige, bl. a. til Menneskeføde.
Kaalrabien dyrkes nu en Del i det sydlige. I det sydlige er
der intet til Hinder for at dyrke Runkelroer, og man paastaar
endog, i Egnen omkring et ny anlagt Sukkerkogeri ved Åbo,
at kunne dyrke Roer med ligesaa stor Sukkerholdighed som i
sydligere Lande. Det vil være interessant at faa dette bekræftet
ved Erfaring. Roedyrkningen, der egner sig saa godt for de
muldrige opdyrkede Kærjorder, saa vel Dyrkningen af Turnips
som af andre Roer, vil selvfølgelig blive udvidet meget med
Mejeridriften.

Græs.

Af dyrkede Græsarter er Thimoteen den vigtigste. Der
gøres Forsøg med andre Græsarter, der egne sig for Klimaet.
Alsikkekløver lykkes godt. Rødkløver lider højere oppe
i Landet ofte af Frost. Hos de fleste af Bønderne og
næsten hos alle Bønderne i det nordlige er man endnu ikke
kommet til at have Græsmarker paa Agerjorden. Paa de

Naturlige Græsgange.

naturlige Græsgange, navnlig hvor Svedjen har fundet Sted, findes
der foruden vort almindelige Agergræs flere værdifulde


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:51:19 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finokon/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free