- Project Runeberg -  Finland : dets private og offenlige Økonomi /
22

(1901) [MARC] Author: Niels Christian Frederiksen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Klasser paa Landet - Backstugusittare - Faste Arbejdere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jorden ikke benyttes i længere Tid, betales der straks ¼ til ⅓
af Afkastningen. Som Grund til at betale Sæd i Stedet for
Penge anfører man dels, at man endnu ikke har noget
regelmæssigt Marked, dels at der er saa stor Forskel paa Udbyttet
i de forskellige Aar, navnlig paa Grund af Frostskade. Hvor
den opbrudne Jord ligger langt borte i Ødemarken, er allerede
det tilstrækkeligt til, at der ikke kan betales i Arbejde. Hvor
Torperen ikke bor for langt fra Ejerens Gaard, betales der ofte
en Dag om Ugen for hvert Læs Hø, Engen afgiver.

Backstugusittare.

Tallet paa torpare, 72,000, overrasker ved Siden af vore
Par Hundrede Tusinde Husmænd. Vel er en Del af disse
jordløse eller saa godt som jordløse; men til Gengæld er som
sagt en stor Del af de finske torpare, hvad vi vilde kalde
Bønder. Sagen er imidlertid, at der findes en stor Klasse, med
hvilken den finske Statistik slet ikke beskæftiger sig. Det er
de saakaldte backstugusittare, der efter os meddelte private
Beregninger maa antages at udgøre et Antal af omtrent
100,000. Det er Smaafolk, der have mindre Huse, men dog
oftest Brugen af et lille Stykke Jord og navnlig Græsning til
en eller flere Køer. Hos os vilde mange af vore Husmænd prise
sig lykkelige og Børnene have rødere Kinder, hvis de ikke
savnede egen Ko. Disse backstugusittares Forhold er aldeles
forskelligt; mange ere fattige; mange have særlig Beskæftigelse,
som Haandværkere, ved Fabrikarbejde etc.; mange arbejde sig
op ved Opdyrkning af mere Jord til en lignende Stilling som
torparne. Hvor de have andet Arbejde, høre disse Folk ganske
vist ikke Agerbruget til. En Del Folk have ikke en Gang eget
Hus, men bo hos andre, „inhysingar“.

Faste Arbejdere.

Som hos os har man paa de fleste større Gaarde og selv
hos en Del af Bønderne faste Arbejdere, navnlig altid til at
følge Hestene. Drängar svarer til vore Karle med fast Løn og
Kost. Statkarlar have deres egen Husholdning og Bopæl og
betales mere eller mindre med Sæd og anden Ydelse in natura,
ligesom de ogsaa ofte have Græsning til en Ko. Endnu mere
gælder dette de saakaldte spanmålskarlar, som foruden, at de
faar Brødkorn leveret, i Reglen have et Stykke Jord til egen
Dyrkning og saaledes, at de have en Del Dage til at arbejde
for egen Regning paa denne Jord. Arbejdslønnen er meget
forskellig, angives til 4—6 Gange højere Beløb i de mere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:51:19 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finokon/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free