Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Særegen Kultur - Ringe ældre Folketal - Hungersnød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lande. Det er nu, i Gustav Adolfs første Tid, ved Freden i
Stolbova 1617, at i det Væsenlige den nuværende nogenlunde
naturlige Grænse, langs Højderyggen i Ødemarken, mellem
Finland og Rusland fastsattes. Selv i den følgende Tid, først, da
Finnerne maa drage ud i Europa for at sejre med de svenske
Konger, og senere, da Landet idelig hærgedes af Russerne, er
Afgangen paa Folk imidlertid en saadan, at allerede det flygtige
Blik paa Folketallet viser, hvor langt man maa have været tilbage.
Ringe ældre Folketal
Ved Slutningen af den saakaldte store Ufred, i Peter
den Stores Tid, 1721, er den allerede tidligere ringe Befolkning
bragt ned til det halve, 200—250,000, eller under 1/10 af den
nuværende Folkemængde. I de fleste Egne var der kun gamle
Mænd, Kvinder og Børn tilbage. Det er sandt, at man den
Gang igen giftede sig hurtigt, og at Befolkningen paa en Stund
steg forholdsvis raskt; men i Midten af Aarhundredet, efter
den saakaldte lille Ufred, var man dog atter for det svenske
Finland nede til et Tal ikke stort højere end 400,000. Selv
henimod Aarhundredets Slutning var der kun i hele Landet en
800,000 Mennesker eller under en Tredjedel af det nuværende
Folketal. I det sydligste, paa Kysten og oppe i Landet i de
store Floddale, ved Wuoksen i Karelen, der falder ud i Ladoga
Søen, Kymmene med Udløb i den Finske Bugt og Kumo med
Udløb i den Botniske Bugt, var der i Middelalderen efter
Byernes og Gaardenes Tal at dømme maaske endogsaa paa
Steder en større Befolkning end nu. Endnu ved dette
Aarhundredes Begyndelse viser Kortene over Befolkningens
Tæthed kun en stærk Farve i det sydligste og op langs det
Botniske Havs Kyst. Inde i Landet var Farven selv da yderlig
svag. Befolkningen var meget tynd. Endnu den Dag i Dag
er det kun en Del af Kysterne, det sydlige Østerbotten, Kysten
af det egenlige Finland i det sydvestlige og en Del af Nyland,
der er saa vel befolket som f. Eks. de bedre Dele af Sverig,
den sydligste Kyst af Norge, det nordligste Jylland og vestlige
Slesvig. Saa ny er Landets Kultur.
Hungersnød.
Det var dog ikke Krigen alene, usædvanlig haard og
hyppig i dette Grænseland mod Rusland, der holdt Kulturen
og Folkemængden tilbage. Ogsaa Klimaet har haft sin store
Del deri. Pest og Hungersnød staar ofte ved Siden af Krigen
som Aarsag til Elendigheden, og Hungersnøden skyldes jo det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
