- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
40

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Undertiden delte sangerne sig i to hold, således, at det
ene besørgede ringningen af kirkeklokken, det andet drog
rundt og sang for dörene. Og hvor de kom, vaktes de
sovende, folk stod op, læste et »de profundis« for de døde
og gav sangerne en gave i de dødes navn og til lise for dem.

Man må selv have prøvet i en silde nattetime på en
afsides liggende gård i Bretagne at blive pludselig vækket
ved slige sørgmodige klagesange for at forstå, hvor dybt
et tungsind, hvor vild en sorg der lyder gennem dødssangen.
I den tidlige morgenstund samles folket i kirken til
fromesse. Fra Bayern fortælles, at der i kirkens midte er
henstillet en ligbåre, tilhyllet med sorte tæpper, omringet af
røde lys, som skik er ved jordefærd. En skål med vievand er
henstillet ved den. Almindeligt er det, at alle, som har
slægtninge jordede på kirkegården, den morgen indfinder
sig, pynter deres grave, som bedst de formår, og sætter en
krukke fyldt med vievand på dem. Holdes gudstjenesten,
mens det endnu er mørkt, tændes lys i kirke og på grave, og
ingensinde hele året rundt er kirken så pragtfuldt oplyst
som den morgen. Mange steder oplæser præsten mod en
ringe godtgörelse under gudstjenesten de dødes navne, og
alle som er fødte i sognet, men ved giftermål eller ad
andre veje er komne bort, plejer at samles i kirken, hvor
de blev døbte, for dær år efter år at bede for de døde.
Efter messen og bönnen for de døde ofredes der så
»sjælefletninger«, et slags langagtige hvedebrød, flettede
som en kvindes hårfletninger, foruden mel og korn, som
enten kirkebetjentene beholdt, eller også solgtes gaverne til
fordel for de fattige. Alt blev gerne dyrt betalt, man antog,
at en særlig velsignelse fulgte.

*



DE DØDE; SKÆRSILD OG PINE.



Vi har nu fulgt de levende på deres færd Allesjæles
nat, så må der tales om de døde. »Men er der noget andet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free