Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øvre Lokollo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
set. Han greb i gamle kendte Strenge, og Strengene
frembragte ikke en Lyd. Han hørte om Billeder,
han saa’ dem ikke for sig. Den Tanke jog ham Blodet
til Hovedet og var lige ved at gøre ham gal.
Var det saaledes at blive gammel eller at dø,
spurgte han sig selv. Havde han mistet sin Sjæl
paa de lange Marcher under den sydende Sol.
Var hans Sanser udtørrede Kilder, var hans Hjerne
en udbrændt Ild. Eller var han ganske simpelt i
disse tre Aar blevet Neger?
Han skyndte sig at tænke paa noget andet, rej-
ste sig og gik atter ud paa Bagverandaen, hvor han
gav sig til at se ud over Rismarken. Men Verset
kom efter ham, han maatte gentage det højt. Det
lød dumt og hjemløst ude i Soldisen, mishandlet
som det blev af hans Stemme, der var mere vant
til at skælde paa Negrenes Jernaldersprog end til
at citere Digte.
Han gik ind igen. Verset flagrede om ham.
Hvor havde han det fra? Jo nu huskede han.
Digtet Istod i et gammelt Julehæfte, han havde efter-
ladt i Posten Belondo, ovre paa den anden Side
Lokollo. Det maatte ligge i Reolen i det store Kon-
tor, sammen med nogle andre af hans Ting. Han
huskede tydeligt det Julehæfte, gammelt og snavset
som det var efter at være gaaet gennem mange
Hænder paa lange Rejser rundt i hele Congo. Det
Vers plagede ham i flere Dage. Han jagede det fra
sig. Det kom igen. Han søgte at trænge ind bag
Ordene dg finde dets Indre. Han havde en instinkt-
mæssig Følelse af, at det var der. Det maatte
være der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
