Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sangalimene fra Upoto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bende Sang og trampende Dans. Unge Mænd og
Kvinder sang og lo og sprang i Rundkreds.
Kwango saa, at Sangen og Dansen gjaldt den
fremrykkende Kolonne.
En stor Klynge af unge Kvinder dansede frem
mod dem med Klask i Hænderne og Tramp i Jor-
den. Og ovre fra en af de store Hytter kom selve
Sangalimene glad leende, fulgt af en hel Stab af
unge og gamle Mænd uden Vaaben, behængte med
Perler og Messing.
Paa lang Afstand raabte Sangalimene:
„Velkommen til min By, hvide Mand, store Høv-
ding over hundrede Geværer. Velkommen Iboko,
Urskovens Skræk.“
Kvinderne dansede ind mellem Soldaterne, der lo
over den uventede, glade Modtagelse og den nære
Udsigt til at faa de tomme Maver fyldte.
Kwango følte sig helt flov, træt og svag som han
var, overfor den ustandseligt leende og talende
Sangalimene. Nu da han stod overfor ham, følte
Kwango intet af den Harme, der havde betaget
ham mange Dage efter Sangalimenes sidste Besøg
i Vanakanda. Tværtimod følte han sig magtstjaalet
af denne Menneskeæder. Naar han saa i Sangali-
menes Blik, der syntes at slutte ham inde i et
sært Lys af Højhed og Kraft, forekom det Kwango,
at han egentlig burde gøre den nøgne Vildmand med
Messingskjoldet paa Panden en lille Undskyldning
for de Skældsord, han havde raabt efter ham i
Vrede den Dag i Vanakanda: Skovdyr, Menneske-
æder, Løgner.
„Har I intet hørt til Salonga?“ spurgte han.
142
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
