Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sangalimene fra Upoto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men jeg skal give ham en ordentlig Overhaling
for hans grove Optræden overfor Dem, kan De tro.
Gaa nu ind og gør den Rapport færdig.“
Kwango gik og forsvandt ind ad Kontordøren i
Enden af Bygningen. Kaptajn Salonga sad stiv i
sin hvide Uniform og drejede Hovedet efter ham.
Han blev siddende en lille Stund og saa gennem
Cigaretrøgen Sommerfuglene danse i Solen henne
mellem Blomsterne og Kaffetræerne foran Hu-
set.
Han følte endnu i Kroppen en behagelig Rest
af lange Marchers Træthed. Tankerne vilde helst
kredse langsomt om noget ligegyldigt, glide ind
under de sorte Skygger under Kaffetræerne, gribe
et flagrende Lys langt borte fra de fjerne Bredde-
grader, hvor Solen lyser gult, eller staa helt
stille.
Saa drejede han Hovedet med et pludseligt Sæt,
og hans skarpe, søgende Øjne ramte lige midt i
Ibokos vidtaabne, sikre Blik.
Der blev de hængende et Øjeblik for at læse
nogle faa Ting1
, som en udaset Vejslider undertiden
sætter Pris paa at faa at vide af det gammelkloge
Naturbarn, der har fulgt En i mange Aar gennem
alle Urskovens Omskiftelser, og som man har stil-
let paa en udsat Post, Tiderne og Forholdene ikke
tillader En selv at overkomme.
„LokUta te,“ sagde Iboko. „Jeg lyver ikke.“
Salonga havde kendt Siangialimene, lige siden han
selv var kommen til Regionen. Og han havde paa
Frastand fulgt hans Løbebane med større Inter-
esse, end han havde skænket de andre Høvdinges.
134
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
