Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernhunger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Hvor fik I Jeres Jern fra i gammel Tid!?“ spurgte
Buma n’sombo.
De pegede hemmelighedsfuldt i Retning af Bo-
kata, og en af de gamle sagde stille:
„Vejene er lukkede.“
„Har den Hvide i Bokata intet Jern?“
De tav, mørkt og skulende. Kun en Dreng, der
stod et Stykke derfra bag et Palmetræ, svarede:
„Meget.“
Og de andre saa’ derhen med Forfærdelse.
Buma n’sombo tænkte paa Brevet fra Bokata og
saa’ Sergenten ind i Øjnene. M
akk> saa’ bort.
Da Buma n’sombo mod Aften sad alene i sin
Stol, syntes han, at han befandt sig paa en Plet af
Kloden, hvor Jernet havde en anden Betydning
end alle andre Steder, og han tænkte sig hen under
Skoven nogle hundrede Kvadratmile Land, som
Jernet søgte bort fra, og som blev skaldet og ma-
gert og’ blodfattigt.
Mens han sad der og grundede i den nedgaa-
ende Sols røde, fantastiske Skær, blev denne Tanke
om Jernet til noget gigantisk, der steg op til ham
fra et nyt Væld i hans Sjæl. Han vidste næppe
længere selv, hvor Tanken var kommet fra, men
det stod ham klart, at Befolkningens Livskraft na-
gedes af et frygteligt Siavn, af en snigende Sult,
hvis Navn han aldrig før havde kendt. Hungeren,
den skrækkelige, for ham ukendte, og dog i al sin
fjerne Nyhed saa let forstaaelige Urhunger efter
Jern.
Nu forstod han alt det, de gamle og Høvdingene
i Byerne havde betroet ham i de lange Taler. Der
109
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
