Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernhunger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sergenten udstødte en vrinskende Latter, der fik
de hvide Tænder til at skinne vildt, og sagde:
„Æhæh.“
Men han troede dog ikke, at den Hvide var gan-
ske med.
Af alle de Problemer, der mødte Løjtnant Jo-
hansen paa den ti Dages March op til Bokata, fik
dette størst Interesse for ham: Efeko, denne my-
stiske Værdi, der, alt som Dagen gik, forrykkedes
og ændredes.
I Begyndelsen holdt han fast ved den, fordi han
tænkte sig Muligheden af, at den indeholdt en uklar
Krigserklæring. Og ganske vist var han ikke bange,
men at blive snigmyrdet her i en sort Urskov med
sine ti Soldater, det var dog ikke Meningen med
at gaa ud paa Eventyr.
I den Landsby, hvor han laa Natten over efter
den første Dagsmarch, gentog den samme Historie
sig. En gammel, hvidhaaret Neger holdt en lang
Tale til ham1
. Den gamle stod og pludrede med’
krummet Ryg og fremstrakte Hænder som en Tig-
ger, og Pete mine — saaled’es kaldte Soldaterne
Johansen efter hans fire Løjtnantsgaloner — følte
sig ganske beskæmmet ved at opdage en lønlig
Sorg i den gamles stikkende Øjne. Den gamle tog
en Kniv fra en Mand, der befandt sig bag ham.
Han viste den til Johansen, og det var ganske vist
en mærkelig Kniv. Skaftet var stort, men Bladet
var slidt og saa lille, at det i Øjeblikket var ham
ubegribeligt, hvad saadan en Kniv kunde tjene til.
Sergenten traadte til og forklarede uden Resultat.
De samme Taler og Bønner gik igen i alle Lands-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
