Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vitelli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Hører I,“ sagde Vitelli til de omstaaende Sol-
dater.
„Hører I.“
Den ene af de to Budbringere fortalte, at han
havde set Oprørerne slæbe hans Kone bort, efter
at de havde dræbt hans lille Barn og pakket det i
en Kurv. Han selv havde ligget bundet paa Jorden
og set det — han pegede paa sine bedende Øjne —
med disse sine egne Øjne. Selv var han ogsaa blevet
ført afsted med Karavanen, men det var lykkedes
ham at flygte om Natten.
„Er I trætte?" spurgte Vitelli Soldaterne, og hans
Stemme aandede ordløse Trudsler ud i Aftenskum-
ringen.
De saa’ paa hinanden, og de sorte Blikke blev
enige om ikke at svare. Der var selvfølgelig ikke
en Mand, som ikke følte, at hans Bien var af Jern,
skønt det knagede i dem.
De famlede sig gennem Skoven hele Natten. Den
næste Morgen, da Dagslyset som en graa gennem-
sigtig Taage trængte ned mellem Løvet, og Vitelli
begyndte at føle sin Forstand befriet for Nattens
Forvirring, og han atter kunde skimte sine Folk,
der var oversmurte med Mudder fra Moradserne,
spurgte han atter:
„Er I trætte?"
Og han fik igen det Svar, han ønskede.
Tavshed!
Saa gik det atter afsted ad krogede og halvglemte
Stier, som Landsbyernes Førere anviste. Under-
tiden var Gangene saa tilgroede, at de maatte gaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
