Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den hvide Bakterie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roerne holdt ud. Det eneste, Vandet fik Bugt
med, var Hendrickx’ Humør. Og dette blev ikke
synderligt bedre i det Øjeblik, han øjnede Wam-
bundsji forude mellem Roernes kludebehængte
Kroppe.
Posten lignede paa Frastand, syntes han, en syg
Flænge i Skovens friske Kød.
Helt skuffet blev han, da han kom i Land og
saa’ Wambundsjis forfaldne Bambushytter og de
ukrudtbefængte Marker, der var saa smaa, at det
saa’ ud, som Skoven, der stod omkring og frøs
med nøgne Stammer, allerede havde taget den Be-
slutning at lukke sig over dem igen.
Han havde nærmest tænkt sig Wambundsji som
en solbeskinnet Grønning med skinnende hvide
Huse i Palmers og Banantræers Skygge. Særligt
savnede han ved første Øjekast den brede, tagdæk-
kede Veranda, i hvis Kølighed det var hans Agt
at sidde omgivet af Landets Høvdinge og fungere
som Fredsdommer og Formynder for Negrene,
hvem han før sin Udrejse i en Avis havde set be- ]
tegnede som vore af Naturen stedmoderligt behand1
- t
lede Brødre. : . ■ : i ! ! 1 •
I i . ? ’ •
Men det hjalp svært paa Hendrickx’ Livsmod, da
han fik talt med Mertens, den syge Underofficer, v
hvis Sygdom for Størstedelen bestod i en blegsotig »
og haardnakket Nostalgi efter Bolela, der for ham, \
den ensomme med den feberbløde Hjerne, repræ- I
senterede Artens frelsende Kløgt, Beskyttelsen. |
Da Hendrickx fik Øje for, hvor langt Kammera- |
ten var nede, følte han sig pludselig atter begavet f
med Uudtømmelige Kræfter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
