Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 HIMMEL OG JORD.
»Lad os tale lidt sammen,« svarede han, »jeg
har Mangt og Meget at fortælle dig.«
Jeg satte mig ved hans Side paa Kanten af det
brede Brystværn, som omgiver det gamle Taarn.
Og hør nu, hvad jeg lærte.
Eg Eg
»Nogen Tid efter den Katastrofe ved Tyrifjord-
Søen, som endte mit Jordeliv« begyndte Spero,
»fornam jeg, at jeg vaagnede som af en lang og
tung Søvn. Natten var mørk, og jeg var alene
ved Bredden af en Sø; jeg levede, men kunde
hverken se eller føle, at jeg havde et Legeme, der
ydede Luften Modstand. Jeg var ikke blot let, men
jeg vejede slet Intet, og det Eneste, der syntes at
være tilbage af mit Jeg, var Evnen til at tænke.
»Da jeg havde genkaldt de sidste Begivenheder
i min Erindring, var min første Tanke den, at jeg
var " vaagnet efter mit Fald. ved. Bredden af den
norske Sø. Men da Dagen brød. frem, saa’ jeg
snart, at jeg maatte være paa en anden Klode. De
to smaa Maaner, der gik saa hurtigt over Himlen i
modsatte Retninger, ledte mig til den Slutning, at
jeg var paa vor Naboplanet, Mars, og andre Kende-
tegn gjorde snart denne min Tro til Vished.
»En Tidlang forblev jeg i denne Tilstand som
legemløs Aand og havde Lejlighed til at overbevise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
