Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23. Rædselssynet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
513
Efter denne Instar saae Henriette dog med spørgende
Forsagthed paa sin Gemal. «
,,De forbauses over, hvad det kan være for Gjæster-,
«» hvis Herskab kun lægger Beslag paa en Stue, medens
Tjenerskabet behøver sex? Det er det af Komitatet atter
udsendte bevæbnede Korps, hvem det er paalagt at gribe
Fatia negra og hans Kammerater Da deres Vej fører
dem her forbi, kan jeg ikke antage, at de ville gaa udenom
Hidwar. Jeg har selv indbudt Dommeren, som fører
Kommandoen over Korpfet, til at benytte Hidwars Borg
som Midtpunkt for Zsine Bevægelser, og det vilde være
meget ufornuftigt af ham ikke at tage imod min Ind-
bydelse«.
Under denne Tale saae Henriettes Ansigt ud som et
malet Billede, der ledsager Menneskene overalt med sine
Blik, men ingen Sjæl har. »
»Jeg har endnu slet ikke nævnet Navnet paa vor
Gjæst«, bemærkede Leonhard med let Ligegyldighed. ,,H»an
hedder Szilard Wamhidh og er Dommer i Arad, en» ret
» vakker ung Mand.«
Henriette blev saa hvid som Marmor.
»Jeg vil være Dem meget forbunden, kjære Hen-
riette, naar De gjør Dem al mulig Umage for, at han
smaa befinde sig saa vel som mulig i vort Hus. ’Iøvrigt,
De er en forstandig Kone; det var unødvendigt at gjøre
Dem opmærksom derpaa: Tillad mig at kysse Deres
Haand. Paa Gjensyn.«
Henriette saae ham fjerne sig, hun saae ham stige ind
i Vognen og kjøre bort, og saa begyndte hun at græde og
holdt begge sine Læber sammen med Fingrene og skjulte sit
Hoved i Puderne, for at Ingen skulde høre hende græde.
· « 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
