- Project Runeberg -  Fortsat Beretning om Fantefolket /
142

(1859) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forsvinde. Kommissionen har derfor det Haab, at hendes ofte
yttrede Frygt for at komme tilbage til omflakkende Liv maa være
oprigtig, og at saaledes de for hende gjorte Opoffrelser ikke ville
være spildte. Hvad der fremdeles er hende i Veien, er
fornemmelig hendes heftige Sind, der stundom udbryder i upassende
og fornærmelig Tale. Kommissionen har dog Udsigter til at faa
hende anbragt i Tjeneste til Vaaren (1859) og haaber da, at
de med hendes fremtidige Forsorg forbundne Udgifter ville blive
mindre betydelige.“

Om Børnene, der, som anført, omsider alle vare samlede i
det samme Pleiehjem i Byen, hidsættes efter samme Beretning:
De to ældste søge Skolen, men gjøre meget liden Fremgang, den
ældste af Mangel paa Evner, den anden formedelst Flygtighed
og Ustadighed. Den tredie Broder gaar paa Asylet. Alle tre,
især den sidste, ere sygelige, formodentlig Følge af Vanrøgt i de
spæde Aar. De ere ellers skikkelige og tro, og de vænnes alt
mere og mere til Lydighed. Det synes, som at de have faaet
en alvorlig Skræk for det omflakkende Liv; da saaledes engang
Bedstemoderen besøgte dem, turde de ikke gaa ud af Huset med
hende, og det — som de sagde til Pleiemoderen — af Frygt
for at hun skulde tage dem med sig. De ere ogsaa anbragte i
et godt Hus, hvor de behandles vel og se gode Exempler for sig. —
Det fjerde og mindste Barn, som i 1858 blev optaget i samme
Hus og allerede var sygeligt, døde ikke længe efter.

Udgifterne for Moderen og Børnene vare:
fra Optagelsen i 1855 til Udgangen af 1856 269 Spd. 81 ß
i 1857 ............. 164 5 -
i 1858 ............ . 133 64 -
tilsammen 567 Spd. 30 ß.



50. (143). Christiansand. Christopher Antonius af
Florevaags-Følget.

Under No. 66 bliver det omtalt, at Moderen til de i Tysvær
Præstegjeld forsørgede Børn blev i Mai Maaned 1858 fra
Haugesund indsendt til Tugthuset i Christiansand og fik tage med sig
sit yngste, aarsgamle Barn Christopher Antonius Andersen.
I Christiansand maatte Barnet overlades til Fattigvæsnet og af
dette besørges udsat i Pleie. Denne midlertidige Foranstaltning
blev siden varig derved, at Fattigkommissionen androg om og
erholdt Departementets Tilsagn om Erstatning af Fantefondet
for de med dets Forsørgelse forbundne Udgifter (et Par Daler
maanedlig). Af Aarsberetning af Januar 1859 sees, at Barnet
trives vel. Den hele Udgift fra 17de Mai 1858 til Aarets
Udgang 17 Spd. 107 ½ st.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter2/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free