Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anhang I. Ordfortegnelse til det norske og svenske Fantesprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bohm. T. piben; slarrabeng (se Ordfortegn.), bøhm. T. stariben;
tjattjipå, Sandhed, af ljatljo, spansk T. chachipe; kurripa,
Slags-maal, as kurra, eng. T. kuraben ; kjeltipå, Dands, as kjetta, tydsk
T. ketjepen, lithau. T. kejjepen ell. kejjepa; nakkipå, Snus, as
nak, Næst, sntl. bøhm. T. ttengipen, Helvede, af beng, Djævel;
kapjeba, Spifebørd, af kapjen (kaben), Spist, af ka, spist).
8. Iskedetsor Genitiv, som Tatersproget overalt mangler,
dan-nes ved visse til Substantiverne stiede Endelser et Slags adjektiviske,
po^sesstve Ord, søm betegne den eller det, der har Nøget eller
hetthø-rer til Røget; herhen høre i det norske Taterstrog nogle Ord paa
-skro, -skero, -skjero, i Sammeusætn. sorkortet-ske (kaschtaskero,
Stokkekonge o: Staaderkonge, Bygdevægter, as kascht, Stok, sntl.
tydsk T. kaschteskro, Korporal, bøhm. T. kas^teskero,
Tømmer-mand; ntoskro, Lensmand, tydsk T. moskro, Foged, as moi, mui,
Mund, altsaa egtl. En, sotn k^tn bruge Munden, Befalingsmand;
dum-maskero, Vest, afdttmmo, Ryg, Liv, Side, fml. rydskT. trnpeskro,
Snørliv, af trnppos, Krop, Liv; randrebaskro, Skriver, afrattdrepå,
Skrivning; paa famme Maade k^tn aftjatljipa, Ret, Domstol, dannes
tjattjipaskro, det famme føm lithau.T. tschatschepaskro, Dommer;
Ctadeske praj, Farbroder, forkort. str dadeskero p., tydsk T.
(lade-skero prahl, as dad ; mareske hau, liesk. T. maarsko ban, Bager-
øvtt, af maro, Brød). Naar der skal dannes et saadant pøssesstvt Ord
af et Subst. Plur., tilføies End. -ngero, s Er. bøhm.T.
kaje-jakhen-gero, Ett, fom h^tr forte Øine; herhen horer i det norske Taterfpr.
pautebangro, Strikkepinde. Af Subst. Fæm. Sing. dannes
Posfes-ftverne ved End. -akro, M..sk., -akri, Fæm., s. Ex. i tydsk Tatersvr.
af deya, Moder, dakro prahl, Moders Broder, dakri pehn,
Mo-ders Soster; dette famme dakri forekommer ogfaa i de norske Tateres
Mund, men befynderligt nok fom Nominativ istedetfor det fjeldnere
deia. Ganske ligedan bruges ogfaa mero og mander font Nominat.,
^stg^" stjoul det staste egtl. er posstsfivt Pron., „min,^ og det
an-det Ablat. af Nominat. me.
9. En, fom det synes, i det norske Tatersprog eiendommelig
Snbstantiv-Endelse, som foies til Ord, der optages af det norske
eller fvenske Sprog, er -an (med Forhærdelse as den soregaaettde
Konsonant) og -ddran, -ttran (hokkan, as Bog, fiattan, Ansigt,
af skad, altsaa egentl. Fladen as Hovedet, boddran, asBnd, vettran,
af Veir, skyttran, as Sky, hjyttan, af Bly). Det eneste Exempel,
jeg har sundet herpaa i andre Taterdialekter, er lithau. Taterspr.
kelltra, Kjelder, as Tydsk Keller.
10. Adjektiv- (Partieiv-, ogsaa Subskantiv-) Endelser ere^ -no,
-ano, -kano (^terno, tydsk Taterspr. parno; pnrrano, lithau.T.
phu-ranno; rankano, bo^tn. T. raikano), -vato, -ato, (barvajo, lithau.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
