Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
buc; det gjaldt at skyde langt og sikkert, og det var cn almindelig
Sport at skyde tilmaals.
Kasten. Man benyttede dels Stene, dels Kastespyd. Stenene
kastede man med Haand eller med Slynge. Af Kastesspyd var der
flere Sorter; man noiedes ikke med at kaste ét Spyd ad Gangen;
den 0vede brugte begge Haender og var istand til at gribe sin
Modstanders Spyd i Luften og sende det tilbage igjen.
Fegten (skilming). Man ovede sig i Brugen af 0kse, Sverd,
Spyd samt Afparering med Skjoldet. Ogsaa her satte man stor
Pris paa at kunne bruge venstre Haand ligesaa vel som hoire. Den
Kunst pludselig at kaste Spyd og Sverd i Luften, gribe det ene
med hoire og det andet med venstre Haand og saa bibringe sin
Modstander et Hug fra den Side, han mindst ventede det, gjorde
ofte Udslaget i en Tvekamp.
Lege. Den hyppigst omtalte af alle Lege er:
B ol dl eg (knattleilcr). Til denne Leg samlede sig ofte en Maengde
Mennesker, og den legtes paa en vid Slette eller paa Isen. Bolden
benaevnes kwtir og synes oftest at have vaeret af Fra; eller ialfald
af en meget haard Materie. Der sloges med en Traestav,
Bold-tneet (knattra). I Legen blev ialmindelighed to, som omtrent kunde
jevnes i Styrke, parrede sammen, og Kunsten synes at have bestaaet
i, at naar den ene slog Bolden ud, skulde den anden soge at gribe
den. Det kom ofte til voldsomme Optrin mellem de legende Par
(se Egils Saga, Gicle Surssons Saga, Grettes Saga). Af andre Lege
kan nzevnes soppleikr, som ogsaa var et Slags Boldspil, torfeikr, som
bestod i, at man kastede Torv paa hinanden, samt Dans.
Lendermand. Harald Haarfagre gjorde paa den ene Side
Her-serne (se Herse) til sine haandgangne. folgelig ogsa edsvorne og
tjenstbundne Msend. Paa den anden Side indrommede han hver
Herse kongeligt Veitsleland til et vist Belob (tyve Mark). Dettc
sidste gav udentvil Oprindelsen til det nye Navn: Lendermand
(lenär maör). Det betyder nemlig en med Land u d-styre t Mand,
en der har Kongedommets Land (d: Jordegods) i Veitsle af Kong
(lend ut veitsla konnungs). Dette Navn fortrasngte ganske
Herse-navnet. Fra nu af lagdes der storre Vegt paa Verdighedens
For-hold til Kongedommet, hvilket Navnet Lendermand udtrykte;
tidligere lagdes derimod Vegten paa Verdighedens Forhold til
Hereds-bonderne, hvilket Forhold Navnet Herse udtalte.
Lendermasndene var Jarlen naermest i Verdighed. De var ogsaa
naest ham Kongens hoieste Raadgivere i Landsstyrelsen. Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
