Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
under ét Linklaederne, og i dem lader det, som man har ligget
om Natten.
Den ydre Benbedajkning var Bukserne, og de var to Sorter.
Det simplere Slags benaevnes bråk (pl. broekr) o: egentlige Bukser.
Broken holdtes sammen om Livet ved en Linding, sammenheftet
med en Späende; den synes oftest at have vaeret temmelig vid;
men det ansaaes for staseligt at have den trang. Broken gik enten
helt ned om Fodderne, slig at Stramper og Brok var i ét, eller den
naaede bare til Anklerne; selve Foden var da bedaekket med en
kort Strampe eller Sok. Det andet Slags Bukser, der ialmindelighed
regnedes for staseligere, benaevnes Ho ser. De synes altid ogsaa
at have dannet Fodbedaekningen og var temmelig snevre. De
var egentlig et Slags hoie Stramper og rimeligvis har man brugt
Bukser under. Hoserne var enten af Tei eller af Skind og Laeder;
isaafald synes de »ogenlunde at have svaret til vore Langstovler.
kun at de var blodere, sad strammere og naaede hoiere op paa
Laaret.
Ellers var den egentlige Fodbedaekning, hvad enten man brugte
Brok eller Hoser, Sko; de var snart hoiere, snart lavere og holdtes
fast ved Skotvinger, der ofte var prydede med Frynser eller
Dusker.
Den almindelige Bedaekning for Överkroppen var Kjortelen
(kyrtill). Den har uden Tvil oftest vaeret af Snit omtrent som de
nu brugelige Skjorter, indrettet til at traekke paa sig over Hovedet
og forsynet med /Ermer. Den holdtes ind til Livet ved et Belte,
der ofte var meget kostbart, og i Brystet heftedes den med Solgjer.
Vidhed og Sidde har vaeret meget forskjellig; oftest lader Kjortelen til
at have naaet omtrent til Knaeet eller noget nedenfor. Undertiden
blev Bukserne trukket uden paa Kjortelen, og saa greiede man sig
uden Belte.
Udenpaa Kjortelen pleiede man endnu at have en Kappe.
Kapperne var mange Slags og benaevnes overhovedet yfirhöfn, hvilket
egentlig betegner et Overplag, et Klaedningsstykke, som man har
udenpaa selve Klaederne. Det Slags Kappe, som mest brugtes af
bedre Folk, baade inde og ude, benaevnes skikkja. Det var en
Kappe i egentligste Forstand uden/Ermer, sammenheftet over Brystet
ved en eller flere Spaender. Paa slige Kapper sattes stor Pris,
de brugtes hyppig som Foraeringer og var ofte af kostbare Toier,
underforede med Solv eller Guldsirater.
Hovedbedaekningen var almindeligst Hat eller Hue. Hatten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
