- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
425

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ulv, sterk som Björn eller Tyr; han hylede som et vildt Dyr, bed
i Randen af sit Skjold og nedhug alt, hvad der kom paa hans
Vei, ofte uden at skjelne mellem Ven og Fiende, ja uden at spare
sine egne Bom eller nsermeste Fraender, hvis de kom ham iveien.
Hverken Ild eller Staal troede man da, kunde bide paa ham; med
Ra;dsel saa man ham vade gjennem Ild og styrte sig paa blotte
Vaaben ligesotn for Lyst.

Navnet »Berserker« fik saadanne Msend rimeligvis deraf, atslige
Kjaemper, hvoraf Kongerne havde flere i sin Tjeneste, istedetfor
Brynje brugte Bjorneskind (BerserJcr af ber si en Björn: den som
baerer Brynje af Bjorneskind); de brugte tildels ogsaa Vargstakher,
hvorfor de undertiden kaldes TJlvhednir.

Saadanne eller saakaldte Berserker optraadte ogsaa som
Volds-maend i sin Bygd, og der haves flere Fortaellinger om, hvorledes
de faldt Landets fredelige Befolkning til Besvaer.

Skjont Kjcemperne kunde overfaldes af Raseriet mod sin egen
Vilje, var dog Berserkergang paa Island belagt med Straf af den
mindre Fredlöshed (fjorbungsgarör se Fredlös).

Berserkerne kaldtes med et andet Xavn liamramir menn og
deres Raseri at hames (hamast). Disse Udtryk betegner uden
Tvil de Gamles Begreber om Berserkergangens Vasen. Ordet hamr
betyder nemlig Ham, ydre Skikkelse. Det bruges ogsaa for at
betegne den Dyrfylgje, der troedes at ledsage ethvert Menneske
som et Slags lavere Skytsaand. Dyrfylgjen udtrykte paa en vis
Maade det Menneskes Karakter, som den ledsagede. Vilde,
liden-skabelige Mennesker troedes saaledes at have vilde og frygtelige
Dyr til Fylgjer. Naar deres Lidenskabelighed i den Grad
overvael-dede dem, at den gjorde dem rasende og berövede dem Fornuftens
Brug, da troede man vistnok, at Dyret traadte i Menneskets Sted,
at det gik ind i Menneskets Ilam eller Skikkelse, men virkede med
sin eiendommelige Styrke og Ubandighed.

(Efter Kaalund).

Boliger. Man maa ikke forestille sig de gamle Nordmands
Boliger (liybyli) som vore, indbefattende under samme Tag en Mangde
Varelser eller flere Stokvark hoi. Almindelig udgjorde hvert
Va-relse (hcrlcrgi) et Hus for sig, der i det hoieste kunde vare forsynet
med nogle smaa Aflukker eller Sidegange og et Loft. En större
Gaard bestod altsaa af en betydelig Samling af slige tet
sammenlig-gende Huse (hus), hvilke dog i Regelen ikke var forbundne ved
lukkede Gange. Disse Bygninger var i Xorge uden Tvil altid op-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free