Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nu, til de korn til BjornDerne, og man kunde se dem paa
begge-Sider af Fjorden; saa med engang slog der en sterk Raase i Seilet
og veltede Baaden. Der druknede Thorkel og alle de, som var
med ham; Tommeret drev viden omkring til Oerne; Hjornestaven
drev til den 0, som siden blev kaldt Stavo; Skovnung sad fast i
Tommeret paa Baaden og blev funden ved Skovnungso.
Samme Kveld hsendte det paa Helgefell, at Gudrun gik hen til
Kirken, da de andre var gaaet tilsengs; da hun kom til
Kirkegaards-ledet, saa hun et Spogelse staa for sig; det boiede sig ned over
hende og sagde: »Stor Tidende, Gudrun!« »Ti stille, din Usling,«
sagde Gudrun og gik til Kirken, som hun havde taenkt. Da hun
kom til Kirken, tyktes hun at se Thorkel og de andre Maend staa
udenfor; hun saa Yandet rende af Klaederne deres. Hun talte ikke
til dem, men gik ind i Kirken og blev der saalaenge, som hun havde
Lyst til. Saa gik hun tilbage til Stuen; hun taenkte, at Thorkel og
de andre var gaaet derind; men da hun kom ind i Stuen, var
der ikke et Menneske; da blev hun underlig tilmode. Langfredag
sendte hun Maend for at skaffe Besked om Thorkels Faerd, nogle
ind paa Stranden, andre omkring til Oerne; da var Tommeret alt
drevet ind til Oerne og paa begge Strandene. Lördagen for Paaske
spurgtes Tidenden, og det tyktes Folk en Stortidende; thi Thorkel
havde vaeret en stor Hövding. Plan var otte og firti Aar, da han
druknede; det var fire Aar, for Olav den hellige faldt. Gudrun var
meget sorgfuld over Thorkels Dod, men hun bar det godt.
Gudrun blev meget gudfrygtig og var den forste Kvinde paa
Island, som kunde Psalteret og kunde vaere hele Natten i Kirken
og bede. Bolies Datter Herdis, som var fostret hos Gudrun,
var jevnlig med hende; thi hende var Gudrun svaert glad i. En
Nat dromte Herdis, at der kom en Kvinde til hende i en vaevet
Kappe og med Fald paa Hovedet; hun saa alt andet end
hyg-gelig ud; hun tog tilorde: »Sig til din Bedstemor, at det huer
mig ilde, at hun tramper over mig hver Nat og fadder Taarer over
mig, saa hede, at jeg ganske br$nder af det. Jeg siger dette til
dig, skjont der er noget underligt over dig ogsaa; men dig kunde
jeg dog komme ud af det med, naar det ikke var Gudrun.« Herdis
vaagnede og fortalte Gudrun sin Drom, og hun syntes, den var et
godt Varsel. Om Morgenen lod hun tage op nogle Fjaeler
afKirke-gulvet, der hvor hun pleiede at ligge paa Knas og bede, og lod
grave der; de fandtes nogle blaa og stygge Ben ogen stor Seidstav,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
