- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
402

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det ikke er tomme Ord, du der taler,« sagde Thorkel; > men med
Hevnen over Holle tvkkes det mig ikke nanmere nu end for, hvij
ikke nogen Storfolk vil tage sig af det. ; Det blir bedst, du reiser
udenlands i Sommer igjen, saa faar vi se, hvorledes det gaar,« sagde
Snorre. Thorkel svarte, at saa skulde det v a; re, og dermed skiltes de.

Thorkel blev i Norge om Vinteren og gjaldt for en gjaevMand;
han var bleven en rig Kar og var meget driftig i alt, livad han tog
sig for. Men nu maa vi gaa fra ham en Stund og tage ud til Island
og höre, hvad der gik for sig, mens Thorkel var borte.

Gudrun Usvivsdatter för om Sömmeren ind i Dalene til
Tykke-skog. Thorleik boede dengang, snart paa Tykkeskog hos Armods
Sönner Haldor og Ornolv, snart paa Tunge hos Thorgils.

Om Natten sendte Gudrun Bud til Snorre Gode, at hun gjerne
vilde tale med ham. Snorre kom sig afsted i en Fart og red i
Fölge med en Mand til Ilaukedalsaaen. Nordfor Aaen er en
Sten-hammer, som kaldes Hovde, og der havde Gudrun sagt, at de
skulde modes. De kom paa samme Tid; Gudrun havde en Mand
med sig, og det var Bolie Bollesson, som dengang kun var tolv
Vintre gammel, men en voksen Kar i Styrke og Forstand; han bar
da ogsaa Fotbiter.

Snorre og Gudrun gav sig straks i Tale, men Bolie og Snorres
Fölges vend sad paa Stenhammeren og saa paa Folk, som reiste forbi
nedenfor. Da Snorre og Gudrun havde snakket om dit og dat en
Stund, spurgte Snorre, om der var haendt noget Nyt, siden hun
havde sendt saa pludselig Bud efter ham. Hun sagde, at hun vilde
bede ham hjaelpe sig til Hevn efter Bolie; hun havde ventet i tolv
Aar, det kunde vajre paatide nu. Snorre svarte godt paa det og
naevnte en hel Del Majnd, som han syntes skulde vaere med.
Hvorledes skal man faa alle disse Maend til at gaa med paa Fäerden?«
spurgte Gudrun. »Det faar den, som skal vaere Formand, greie,
sagde Snorre. »Ja det vilde jeg ogsaa gjerne have Raad til, hvem
der skal va;re Anföreren,« sagde Gudrun. »Du har alt kaaret
Manden. »Du mener Thorgils?« »Ja.« »Jeg har jo talt til Thorgils
om det för; men det er forbi; for han har gjort mig et Vilkaar,
som jeg ikke vil gaa ind paa; han vilde nok hevne Bolie, hvis jeg
vilde gifte mig med ham; men det har jeg ikke Lyst paa, og derfor
vil jeg ikke bede ham vaere med paa denne F’aerd.« »Det ved jeg
Raad for,« sagde Snorre; »du skal visselig Iove ham, at du ikke
skal gifte dig med nogen anden Mand her i Landet, og det skal du

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free