Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun og sukkede; »for her bor Bolie, eders Brors Banemand, og
for-faerdelig ulige er I eders gjaeve Fraender, naar I ikke vil hevne slig
Bror, som Kjartan var; slig vilde ikke eders Morfar Egil have gjort;
ilde er det at have daadlose Sonner. Bedre havde det vasret for
eder, om I var eders Fars Dotre og var giftede bort. Det gaar nu,
Haldor, som sagt er, at hver Ait har sit Vanskud. Olavs störste
Ulykke var, at det gik saa galt med hans Sonner. Dette siger jeg
til dig, Haldor!« sagde hun, »fordi du skulde véere den bedste af
dine Bro dre. Nu kan vi vende om; thi mit storste Erende var at
minde eder om dette, naar I ikke mindes det selv.« »Skulde vi
have glemt det, saa er det ialfald ikke, fordi du har glemt at minde
os om det,« sagde Haldor. Forresten sagde han ikke stort, men
han var rasende paa Bolie.
Nu led Vinteren, og Sommeren kom. Paa Tinget bod Haldor
Barde, Gudmund Salmundssons Son, hjern med sig.
Han sagde til ham, at han vilde drage mod Bolie og onskede
hans Folgeskab; det lovede Barde, skjont han syntes, det var en
vanskelig Sag. Haldor fik ogsaa andre med: sin Farbror Lambe,
Thorstein Svarte, som i lang Tid havde vaeret Olav Paas Ven, og
Thorsteins Maag Helge Hardbeinsson, en stor og sterk Mand. Han
vidste, at Bolie var paa Sseteren i Saelingsdal med nogle af sine
Huskarle og det tyktes ham en ypperlig Leilighed.
De var ni, da de red ud fra Hjardarholt: Olavs fire Sonner,
Haldor og Steinthor, Helge og Hoskuld; Barde, Thorstein, Helge,
Lambe og Aan Rismage.
Thorgerd var ogsaa med; hun kjendte bedst sine Sonner, mente
hun, og vidste, at de trzengte til at egges.
De red forst indover langs Fjaeren, derfra, da det led paa Natten,
til Ljaaskogen, og de stansede ikke, for de var i Saslingsdalen,
og da var det alt hen paa Morgenen. Der var tyk Skog i Dalen
dengang. Bolie var paa Sseteren, som laa ved Aaen paa det Sted,
som kaldes Bolies Tomter. Ovenfor Sasteren gaar der et stort
Holt ned til Stakkagil, og mellem Lien og Holtet er der en stor
Eng, som heder Banne. Der var Bolies Huskarle i Arbeide. Haldor
og hans Maend red over Raanvoldene og hen til Oksnagrov og saa
ovenfor Hamarenge, som ligger ligeoverfor Sseteren. Der steg de
af Hestene og agtede at vente, til Maendene gik fra Sa^teren til sit
Arbeide. Bolies Smalemand, som tidlig om Morgenen för efter Sauer
oppe i Lien, saa Maendene og Hestene nede i Skogen og blev ra;d
for, at det ikke var Fredmaend, som för saa lonlig; han stevnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
