Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Lidarende. Ho "ne og Kannveig tog imod ham med aabne Arme
og blev meget glade. Kannveig bad ham va-re der laenge, og han
iovede det. Han og Hogne var jevnlig sammen baade ude og inde.
Hogne var en rask og uforfertbt Mand, gja;v af Sind, og troede
ikke straks alt, hvad der blev fortalt. De turde derfor ikke sige
ham Varslet. Skarphedin og Hogne var ude en Kveld sondenfor
Gunnars Haug. Det var klart Maaneskin, men stundom drog der
Skyer for Maanen. Da syntes Haugen dem aaben, og Gunnar havde
vendt sig inde i Haugen og saa imod Maanen. De syntes sig at se
fire Lys brående i Haugen, og der var ingensteds Skygge. De saa,
at Gunnar var munter, og Glasden straalte af ham. Han kvad en
Vise, og det saa hoit, at de kunde ho re den tydelig, endskjont de
stod langt borte; Visen endte med, at han hellere havde villet da
end vige. Derefter lukkede Haugen sig igjen. »Vilde du troet
dette Varsel, om Njaal eller jeg havde sagt dig det?« sagde
Skarphedin. Jeg vilde have troet det, om Njaal havde sagt det,« svarte
Hogne; »thi det er sagt, at han lyver aldrig.« »Meget gja‘lder slige
Vars ler," sagde Skarphedin, naar han selv viser sig for os og siger,
at han hellere vilde do end vige for sine Uvenner; dette var et
Raad, han vilde give os.« >Jeg kan intet udrette,« sagde Hogne,
»medmindre du vil hjaelpe mig.« »Ja, nu skal jeg mindes,« sagde
Skarphedin, »hvor vakkert Gunnar teede sig efter eders F rande
Sigmunds Drab, og jeg skal hjselpc eder, hvad jeg kan; det tilsagde
ogsaa min Far Gunnar, saa tidt det gjaldt dig eller hans Mor.«
Siden gik de hjem til Lidarende.
»Nu skal vi lare straks inat,« sagde Skarphedin; »thi dersom
de faar spurgt, at jeg er her, vil de blive mere vare om sig.« »Dine
Raad vil jeg folge,« sagde Hogne. Derefter greb de sine Vaaben,
da alle Mand vel var tilsengs. Da Hogne tog Atgeiren ned, sang
det hoit i den. Rannveig for op i stor Forbitrelse og sagde: »Hvem
tager Atgeiren, naar jeg har forbudt alle og enhver at rare ved den?«
»Jeg agter at fore den til min Far,« sagde Hogne, »at han kan
have den med til Valhal og der bsere den frem paa Vaabenting.«
»Heller burde du ba:re den og hevne din Far,« sagde hun; »thi
Atgeiren spaaede én Mands Bane eller fleres.« Derefter gik Hogne
ud og fortalte Skarphedin Ordskiftet mellem ham og hans
Bedste-mor. Siden för de til Odde. Der faeldte de Hroald og Tjorve.
De lod Ligene ligge efter sig og tog Veien op over til
Trehor-ningen. Skarphedin lober op paa et af Husene og giver sig til
at rive op G nes. De, som var inde, troede, at der var Sauer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
