- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
245

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

de kunde vsere bedst tilfredse med. Enden blev, at Leiv fik Thora
Sigmundsdatter, og trygt Förlig blev sluttet. Leiv satte nu Bo paa
sin Faedrenegaard Hov paa Sudera. Thoralv, Sigmunds aeldste
S0n, giftede sig ogsaa og satte Bo paa Dimun og blev en god
Bonde. Her ender Sagaen om Sigmund Brestesson.

F o s t b r 0 (1 r e.

(Af Fostbredresaga.)

Haavar hed en Mand, som boede paa en Gaard, som hed
Jokulkelda; han var af en ¿Et, som harte hjemme paa Alftanes, og
var reist derfra for et Drab, han havde begaaet; thi han var en stor
Drabsmand, hoven og umedgjarlig. Hans Kone hed Thorelv; hun
var fra Breidfjorden. Datter af Alv fra Dalene. en gjaev og
navn-gjeten Mand. Haavar og Thorelv havde en Son, som hed Thorgeir;
han var langt fremme for sin Alder, en stor og sterk Kar, som tidlig
begvndte at haandtere Vaaben.

Paa Gaarden Dyrdilmyre i Isefjorden boede en Mand, som hed
Besse; han var gift med Thorgerd, og de havde en Son, som hed
Thormod, en rask og modig Mand, middelshoi, med sort krallet
Haar.

Thorgeir og Thormod vokste nu op sammen ved Isefjord, og
de blev snart gode Venner; thi de var lig hverandre i mangt og
meget. Tidlig skjonte de — slig som det ogsaa blev —, at de
vilde komme til at falde for Vaaben; thi aldrig vilde de give sig for
nogen; beständig tamkte de mere paa at vinde /Ere i dette Liv end
paa Saligheden hinsides, og de lovede derfor hverandre, at den, som
levede laengst, skulde hevne den anden. Thi skjont Folk dengang
kaldte sig kristne, saa var dog Troen endnu ny, og mange Gnister
af Hedenskabet var endnu tilbage. Det havde vaeret gjaeve Masnds
Skik, naar de kom overens om at hevne hinanden, at skjaere
Graes-strimler, slig at Endene stod fast i Jorden, at gaa under dem og
sverge sig i Fostbrorskab; saa gjorde ogsaa Thormod og Thorgeir.

Thormod var noget asldre, men Thorgeir var den sterkeste af
dem. De för videnom i Heredet og vokste hurtig i Anseelse;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free