Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fik dem kastede af sig og kom sig op paa Knaeerne; men idetsamme
fik de kastet Baandene om Fodderne paa ham; da sparkede han
til to af dem i Orerne, slig at de faldt i Uvit. Nu lob de ind
paa ham, den ene efter den anden, og skjont han slog om sig baade
godt og laenge, fik de dog tilslut Bugt med ham og bandt ham.
Saa begyndte de at snakke om, hvad de skulde gjore med ham.
Först bad de Helge paa Laugabol tage ham i Förvaring, til
Ver-mund kom hjem fra Tinge; men han svarte, at han havde andet
Arbeide for sine Huskarle end at lade dem sidde og passe paa
Grette; han vilde ikke have ham. Saa bad de Thorkel i
Gjarvedalen ; men han vilde heller ikke. »Jeg bor alene i mit Hus, jeg og
Konen min,« sagde han, »langt borte fra andre Folk, saa mig faar
I ikke til det.« »Ja, saa faar du tage ham, Thoralv paa 0re,« sagde
de, »og passe paa ham, til Tingtiden er over.« »Nei, jeg vil ikke
have ham,« svarte Thoralv, »jeg har ikke Raad til at holde ham,
og desuden er han ikke taget paa min Jord. Han kommer aldrig
indenfor D0ren i mit Hus.« Og saa gik det med alle de andre,
som blev spurgte, alle havde de noget at sige imod, og om denne
Bondernes Raadslagning blev der laget en lystig Vise.
Tilslut blev de enige om at reise en Galge og haenge ham der
i Skogen. Da saa de seks Mand komme ridende opover Dalen; en
af dem var i brogede Klaeder, og de skjonte straks, at det var
Thorbjorg, Husfruen fra Vatnsdalen. Hun var paa Veien til Sa; t eren.
Hun var et dygtigt og klogt Kvindfolk, som styrede Heredet og
ordnede alle Sager, naar Vermund ikke var hjemme. Hun red hen
til Maendene og steg af Hesten, og Bonderne hilste paa hende.
»Hvad er det for Slags Ting, I her holder?« spurgte hun. »Hvem
er den tykhalsede Manden, som sidder bunden der?« Grette sagde,
hvem han var og hilste paa hende. »Hvad drev dig til Ufred mod
mine Tingmaend?« spurgte Thorbjorg. »En kan ikke tage Hensyn
til alting,« sagde Grette; »etsteds maatte jegvaere.« »Du maahave
Lykken imod dig,« sagde hun, »naar slige Stakkere har kunnet faa
Bugt med dig. Hvad agter I nu at gjore med ham?« Bonderne
sagde, at de agtede at haenge ham op. »Det kan nok vare, at
Grette ikke er sageslos,« sagde hun, »men det er dog en altfor stor
Sag for jer Isfjordinger at tage ham afdage; han er en navngjeten
og stora:ttet Maend, om han end ikke har Lykken med sig. Hvad
vil du nu gjore, forat jeg skal skjaenke dig Livet, Grette?« »Hvad
kraever du?« spurgte han. »Du skal sverge paa,« sagde hun, »at du
ingen Ufred skal gjore her i Isefjorden, og heller ikke skal du hevne
ii*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
