Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
Salmer og troede ikke paa Gud; en umedgjorlig Stivbuk var han
og hadet af alle.
Dagen f0r Iul stod Glaam tidlig op og kraevede sin Mad. »Det
er ikke kristne Maends Said at spise idag,« sagde Husfruen; »thi
imorgen er det forste Juledag, og idag skal vi faste.« »I har mange
Slags Övertro, som ikke er til Gavn for noget,« sagde han; »jeg
ser ikke, det gaar Folk bedre nu, end for de begyndte med sligt;
nei, saa var Folk fornuftigere, dengang de kaldtes Hedninger. Jeg vil
have Mad og ikke Snak.« »Det vil sikkerlig gaa dig ilde idag,
dersom du gjor dette,« sagde Husfruen; men Glaam bod hende
komme med Maden paa Flekken, hvis hun ikke vilde, det skulde
gaa hende galt; og saa turde hun ikke andet end at foie ham. Han
spiste sig da mset og gik ud til sine Sauer. Det var stygt Veir
med Snefog. Om Kvelden, da Folk gik til Aftensang, var Glaam
endnu ikke kommen hjem. De snakkede om at gaa og soge efter
ham, men det var belgmorkt og Uveir, og saa blev der ikke noget
af det. Han kom ikke hjem i Lobet af Natten heller, men efter
Morgenmessen gik der Folk ud for lede efter ham. Kreaturene
fandt de rundt omkring i Myrene, odelagte af Veiret, eller oppe i
Fjeldene. Saa kom de til et Sted hoit oppe i Dalen, hvor Sneen
var nedtrampet, og her saa det ud, som der havde staaet en vaeldig
Brydekamp; Jorden var opreven og store Stene revne los et langt
Stykke henover. De saa nu noie efter, og lige i Naerheden fandt
de Glaam liggende dod, blaa som Hel og opsvulmet som en Okse,
forfaerdelig at se til.
Saa för de hjem og fortalte det til Bonden. Han spurgte, hvad
det vel kunde vaere, som havde voldt Glaams Bane. De sagde, at
de hele Veien havde truffet paa Spor, saa store som Bunden af et
stort Kar; og Folk fandt da ud, at det var den onde Vastte, som
for havde vaeret der, som havde taget Livet af Glaam; men selv maatte
den ogsaa have faaet nok; thi siden den Tid har den aldrig vist sig.
Anden Juledag drog man op igjen for at faa Glaam til Kirke; der
blev spaendt Heste for ham; men straks de kom paa flad Mark, og
det ikke laengere gik nedover Bakke, kunde de ikke faa ham af
Flekken. Tredie Dag för Presten med dem, men da var Glaam
ikke til at finde, skjont de ledte hele Dagen. Saa vilde ikke Presten
vaere med laengere, og da fandt de ham straks. De opgav da at
bringe ham til Kirke og lagde ham i Dysse, der han laa.
Kort Tid efter blev Folk var, at Glaam ikke laa rolig; og der
skete mange Ulykker ved det: somme af dem, $om saa ham, faldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
