Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det; han vilde kun skafte sig Thorfinns Fiendskab, sagde han. Men
Grette mente, at han vilde nok vove det ligevel.
Han kom tidlig den naste Morgen, Verktoiet var rede, og
Au-dun fulgte med ham til Ilaugen. Grette begyndte straks at grave
og tog dygtig fat; han stansede ikke, for han kom til Bjelkelaget;
det rev han ogsaa op. Da var det alt langt paa Dag. Audun
raadede ham sterkt fra at gaa ned i Haugen. Grette bare bad ham
passe paa Tauget, »for nu vil jeg vide, hvem som bor her,« sagde
han. Saa gik han ned; der var morkt, og ikke lugtede der godt.
Han folte sig for og traf forst paa nogle Hesteben; saa rendte han
mod Ryggen af en Stol og merkede, at der sad en Mand paa
Stolen. Der var baarct sammen en stor Skat af Guld og Solv, og
under Mandens Fodder stod en stor Kiste, fuld af Solv. Grette
tog det altsammen for at bare det hen til Tauget; men idetsamme
kom der en og greb ham bagfra; Grette slap Skatten og vendte
s’g> °g nu begyndte et ordentligt Basketag; alt, hvad der kom i
Veien, rog istykker. Haugboen gik drabelig paa; Grette veg lan ge
unna, men tilslut skjonte han, at det nyttede ikke noget at spare
sig, og saa klemte de los paa hverandre begge to; de tumlede hen
der, hvor Hestebenene laa, og der gik det los for Alvor, snart laa
den ene, snart laa den anden i Kna, men tilslut faldt dog
Haugboen bagover, saa det dundrede i Haugen; Audun lob fra Tauget;
han troede, Grette var dod. Grette drog sit Sverd og hug til
Haugboen over Halsen, saa Hovedet gik af; han lagde det ved hans
Bag og bar Skatten hen til Tauget; men da var Audun borte. Saa
maatte han klatre opover; Skatten havde han slaaet en Snor om,
og den trak han op bagefter. Han var ganske stiv i Lemmerne
efter Kampen med Kaar.
Han gik nu hjem til Thorfinns Gaard med Skatten; der sad
Folk tilbords. Thorfinn saa hvast paa ham, da han kom ind i
Drikke-stuen, og spurgte, hvad det var for noget vigtigt, han havde at
gjore, siden han ikke passede Spisetid. »Mangt maa gjores sent
paa Kveld, selv om det er Smaating,« sagde Grette og lagde frem
paa Bordet alt det Gods, han havde taget i Haugen. Der var isar
én Kostbarhed, som stak Grette i Oinene; det var et Saks, som han
aldrig havde seet Magen til; det kom han sidst frem ined. Thorfinn
gjorde store Oine, da han saa Sakset; thi det var et Arvestykke,
som aldrig havde varet ude af deres /Et. »Hvordan er du kommet
til dette Gods?« sagde han. Grette kvad nogle Vers og fortalte
om sin Daad; fik han det Sverd, sagde han, skulde han aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
