Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Det skal du liave for din Godtroenhed, sagde hun; »hvor kunde
du tro, at jeg skulde give min Husbond i Hasnderne paa slig en
Usling som dig; tag nu dette, du, baade med Spot og Skam; og
det skal du mindes, din Usling, saalsenge du lever, at en Kvinde
har slaact dig, og dog fik du ikke dinVilje.« »Tag og dra;b hende,«
raabte Eyolv; »at hun er en Kvinde, gjor ingenting.« Men Haavard,
en af Eyolvs Masnd, sagde: »Vor Faerd er daarlig nok iforveien,
om vi ikke skal ove sligt Nidingsverk; staa op, Maend, og lad ham
ikke faa Lov at gjore det.« »Sandt er det gamle Ord,« sagde
Eyolv, »at daarligt Folge er vaerst, naar man har det med sig
hjemmefra.«
Sommeren gik, og Gisle var i sine Jordhuse og varede sig, saa
godt han kunde; han vilde blive der han var; alle Udveie tyktes
ham tilfpgne, og slut var det paa alle hans Drommevintre. En
Nat den Sommer bar Gisle sig ilde isovne, og Aud spurgte, hvad
han havde dromt. Han sagde da, at den onde Drom mek vinde var
kommen til ham og havde sagt: »Nu skal jeg aendre alt det, som
den gode Drommekvinde har sagt dig; jeg skal mage det slig, at
intet bliver dig til Gavn«. »Jeg drömte ogsaa,« sagde han, »at hun
bandt en blodig Hue om mit Hoved; men forst dyppede hun mit
Hoved i Blod og overoste mig slig, at jeg var bare Blod«.
Nu tog Drommene slig til, at han blev ganske morkned og ikke
turde vasre alene; hvergang han lukkede 0inene, stod K vinden for
ham. En Nat bar han sig mere end vanligt, og da Aud spurgte,
hvad det var, sagde han: »Jeg dronite, at der kom Masnd imod os;
Eyolv og mange andre var i Flokken; vi modtes, og det kom til
Slagsmaal; en af dem gik iforveien og hylede stygt. Jeg hug ham
midtover; han havde Ulvehoved. Saa kom der mange ind paa mig;
jeg havde Skjold i Haanden og vergede mig lasnge.«
Det led ud paa Hosten, uden at Drommene tog af; de tog
snarere til. Sidste Sommernat fortaslles det, at Gisle ikke fik sove,
og ikke de to andre heller. Veiret var stille, og der var stort
Dug-fald. Gisle sagde, at han vilde gaa til sit Skjulested sydpaa under
Kleverne og se, om han kunde faa sove der. De drog da alle
derhen; Kvinderne havde Kjortler paa og drog Spor i Duggen.
Gisle gik og skar Runer i en Kjevle, saa Spaanerne faldt ned paa
Jorden. Da de kom frem, lagde han sig ned for at faa sove; men
Kvinderne vaagede. Han faldt i en tung Sovn og drömte, at der
kom nogle af de Fugle, som kaldes Laeminger, i Huset; de er
storre end Hanryper; de skreg stygt og havde veltet sig i Blod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
