Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Datter af Thorbjorn Selagnup, og Gisle Sursson bcilede til Aud
Vesteinsdatter og fik hcnde.
Paa Thorsnes boede dengang Thorstein Torskebider; deres
Sonner var Thorgrim og Bork den digre. Thorgrim tyktes godt
om Surssennernes Soster og beilede til hcnde; hun blev fastet ham,
og Brylluppct holdtes straks; Sobol fik hun i Medgift, og Thorgrim
bosatte sig da der. Men Surssonnerne flyttede til Hol, hvor de
byggede en god Gaard, som stödte lige op til Söbol.
En Vaar för de til Tings med firti Mand, alle pragtig kladte;
der var Vestein, Gisles Maag og alle Syrdolerne. Engang, da de
sad og drak, og de andre var ved Dommene, kom der en Mand,
som hed Arnor, en Storskryder, ind i Haukedolernes Bod og sagde:
; Det er da for galt med jer Haukedöler, at I ikke bryder jer om
andet end at sidde her og drikke, mens eders Tingmaend har Sager
at afgjore; dette er nu allcs Mening, selv om ingen andre sigerdet.«
Lad os gaa til Dommene,« sagde Gisle; »kanske der er flere, som
siger det samme,«
Saa gik de, og Thorgrim spurgte, om der var nogen, som
trängte deres Hjalp; »hvad vi kan gjore, skal vi gjore, saalange
vi lever,« sagde han. »De Sager, som nu er for,« svarte Thorkel
den rige, »er ikke stort vaerd; men tränger vi Hjalp, skal vi nok
sige eder til.«
Folk havde meget at sige om, hvor statelig deres Flok var, og
hvor djerve de var i sin Tale.
Thorkel sagde til Gest Oddleivssi-jn, som ogsaa var der paa
Tinget: »Hvorlange taenker du, at disse Haukedolerne vil holde
ud at vare saa stoite og overmodige?« »Tre Sommere herefter
vil der ikke vare slig Pinighed i denne Flok, som der nu er,« mente
Gest. Arnor havde hort, hvad de sagde, og lob straks ind i
Hauke-dolernes Bod og fortalte det. »Dette er en vigtig Sag,« sagde
Gisle, »og lad os nu passe os, at han ikke bliver sandspaaet; jeg
ser et godt Raad til at binde vort Venskab fastere end for; lad os
alle fire svarge os i Fostbroderskab.« Dette tyktes dem et godt
Raad; de gik op paa Orehvalsodden og skar op en Torvstrimmel,
slig at den var fast i Jorden i begge Ender; derunder satte de et
Maalespyd1) saa hoit, at de kunde naa til Geirnaglen;2) under det
’) Et Spyd med Runer (Ilesvcergelsesformularer).
‘L) Den Nagle. hvormed Falen eller det hule Jern ovenfor Spydsodden var
fiestet til Skaftet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
