Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Værdighed, du selv onsker.« Egil tog imod Pengcne og takkede
Kongen for Gaver og Venskab.
Han blev hos Adalstein Vinteren over i stor Anseelse. Da
det vaaredes, sagde han, at han vilde reise hjem og hore,
hvor-ledes det stod til med Aasgerd, Thorolvs Enke ; hvis der ikke var
Born, tilfaldt Arven ham. Kongen vilde gjerne, han skulde blive;
men det blev dog saa, at han drog afsted.
Han havde et stort Langskib med hundrede Mand eller vel saa
det, og da han var færdig og fik Vind, seilede han tilhavs. Egil og
Kongen skiltes som de bedste Venner, og Kongen bad ham
komme igjen, og det lovede han.
Han drog til Norge, og da han nærmede sig Land, skyndte
han sig ind i Fjordene. Der spurgte han, at Thore Herse var dod,
og at Arinbjorn havde arvet ham og var bleven Lendermand. Egil
drog til Arinbjorn, fik god Modtagelse og blev indbudt til at være
der, og det tog han imod. Han lod sit Skib sætte paa Land og
sorgede for sine Folk. Han selv og elleve af hans Mænd boede
der om Vinteren.
Her var ogsaa Aasgerd, Thorolv Skallagrimssons Enke. Hun
havde efter Thorolv en ung Datter, som var hos hende. Egil
for-talte Aasgerd om Thorolvs Dod og tilbod sig at hjælpe hende.
Aasgerd blev meget sorgfuld ved denne Tidende; hun svarte
venlig paa Egils Tilbud, men gjorde lidet Brug af det. Da det
led paa 1 losten, var Egil mork og stur og sad ofte med
Ho-vedet nede i sin Kappe. Arinbjorn gik til ham og spurgte, hvad
der feilede ham. »Javist har du mistet meget i din Bror,« sagde
han. »Men du faar bære det som en Mand. Mand skal efter Mand
leve. Eller hvad kvæder du nur Lad mig hore.«
Egil kvad da nogle Vers, hvori han lod forstaa, at han elskede
en Kvinde.
Arinbjorn spurgte, hvad det var for en Kvinde, og om han
havde skjult hendes Navn i Visen.
Egil kvad atter en Vise, og derpaa sagde han: »Her gaar det,
som man siger, at ait skal man sige til sin Ven. Og siden du
spor-ger mig, hvad det er for en Kvinde, jeg digter til, saa vil jeg fortælle
dig, at det er din Frænde Aasgerd, og bede dig hjælpe mig til at
faa hende.« Arinbjorn sagde, at det kunde han godt like, og han
skulde nok lægge et Ord ind for ham. Og det blev da ogsaa slig,
at han fik hende, og der holdtes et prægtigt Gilde. Xu var Egil
fornoiet igjen og vel tilmode Resten af Vinteren. Om Vaaren ru-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
