Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(lct manglede ikke paa Folk, — der var ikke mindre end seksti
kampdygtige Miend, og de levede godt. Dette blev i Langden
bekosteligt for Steinthor.
I Otterdalen boede en Aland, som hed Atle; han var gift med
Steinthors Soster Thordis. Atle var en liden, uselig Kar, og det
er sagt, at slig var hans Sindelag ogsaa, skjont han var kommen af
Storfolk. Han var saa rig, at han knapt havde Tal paa sinePenge;
det var ogsaa for Pengenes Skyld, at han havde faaet Thordis.
Gaarden i Otterdalen laa langt ud af Alfarveien, paa den anden
Side af Fjorden, ligeoverfor 0re. Atle künde ikke faa sig til at
holde Arbeidsfolk; han sied selv, alt hvad han orkede, baade Dag
og Nat. Han var en Karing, som ikke vilde have noget at gjore
med andre Folk, hverken godt eller ondt. Han var flink paa sin
Gaard og havde et stört Udbur med alskens gode Ting, store
Stabler af Kjod og Skrei og Ost og alt, som trzenges; derinde havde
Atle sin Seng, og han og Thordis laa der hver Xat.
Saa er sagt, at en Morgen var Steinthor tidlig paafa-rde; han
gik til Haavards Seng, tog ham i Foden og bad ham staa op.
Haavard sprang op og frem paa Gulvet, og da stod ogsaa alle
hans Staldbrodre op; thi det var deres Skik, at naar en skulde hen
nogensteds, saa gik alle de andre med. Da de var kkedte, gik de
alle ud paa Tunet; Steinthor var der alt med nogle Msend. Haavard
sagde: »Nu er vi rede, Bonde, til at reise der, hvor du vil fore os;
vi feiger dig gjerne i ondt som i godt; men min Anseelse fordrer,
at jeg ved, hvor jeg gaar hen.« »Jeg agter mig til min Maag,
Atle,« sagde Steinthor, »og vilde gjerne, at I skulde vsere med.«
De gik da ned til Sjoen; der laa den Skude, som de havde taget
fra Thorbjorn; de stodte den ud, tog til Aarerne og roede over
Fjorden; og Steinthor tyktes, de var nogle Hardhauser i alt.
Denne Morgen stod Atle tidlig op og gik ud af Sengen;
han havde paa sig en hvid Kofte, trang og kort; han var ikke hurtig
tilfods, ynkelig og styg, skaldet og huloiet. Han gik ud og saa
paa Veiret, — det var koldt og sterk Frost. Han saa, at der kom
et Skib ‘ over Fjorden fra den anden Side, det var allerede na¡r
Land; han kjendte sin Maag Steinthor Bonde og blev ikke vel
til-mode. Paa Tunet, nähmest ud til Marken, var der en Indhegning,
og der stod en Hostak, dragen sammen fra alle Kanter; saa fandt
da Atle paa at lobe hen der og velte Hostakken over sig, og der
blev han liggende under Hoet. Steinthor og de andre kom nu
iland og gik op til Gaarden; ved Udburet kom Thordis springende
Vore Fitdres Liv. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
