Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. TILBAGEBLIK PAA EWALDS DIGTERLIV.
Af danske Digtere er der ingen, hvis Udviklingsgang
saa bestemt lader sig følge, og som under alle personlige
Forvildelser og Hjemsøgelser har arbeidet saa selvstændig
paa sin digteriske Forædling, som Ewald. Hans Stiil,
der var nnder stærk Udvikling endnu i hans sidste
Ar-beider, bebudes vistnok i al sin Reenhed allerede ved
Klagesangen over Frederik den 5te, som træffende er
kaldt vor lyriske Digtekunsts Primula veris. Men efter
dette temmelig enestaaende Digt begyndte hans Læreaar,
og at han i dem har havt Corneille og Klopstock til
Mønstre, er længe at spore. Kun er der ikke saa lidt
Overdrivelse i de gjængse Yttringer om Indflydelsen af
tydske og navnlig klopstockske Paavirkninger. Afseet
fra enkelte tydsk- (ogsaa engelsk-) formede Gloser, af
hvilke de færreste vare nye, skriver Ewald usædvanlig
reent Dansk, og hans Digtersprog, ikke blot i Sangdigtene,
men selv i Oderne, skiller sig ved Varme i Følelse,
Klarhed i Tanke og Velklang i Udtryk kjendelig fra den
tydske »Bardes« gaadefulde, riimløse Vers, der, som
Novalis siger, gjøre et Indtryk lig »Værker af en fremmed
Digter, frit oversatte af en Philolog, som ikke er Digter«.
Noget Opskruet i Betragtningen af den »høiere« Poesies
Væsen og Krav og i Forbindelse dermed noget vist
Krampeagtigt i Stilen — der, som al Slags Krampe,
smitter — har vel Ewald nærmest faaet fra den Kant;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
