Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
til det andet store system, kristendommen, er at han
bygget paa uforanderlighet i livets yttre for-
løp under alle dets former, saa at en kontinuitet
i det yttre kunde bevare den indre fred. Enhver
som vet hvor meget helse, baade legemlig og
aandelig, er avhængig av vaner, vil indse sand-
heten i hans tankegang. Men han vil ogsaa indse
at forfædredyrkelsen og ærefrygten for den hel-
lige keiser var sedvaner og ikke trosartikler. Det
er uretfærdig mot den store Konfucius at kalde
ham religionsstifter. Det er like saa uretfærdig
som uttrykkelig og uten særskilt foranledning at
gjøre opmerksom paa at Jeremy Bentham ikke var
nogen kristen martyr.
Men der er en gruppe av overmaate interes-
sante tilfælde, hvor filosoferne var konger og ikke
bare kongernes venner. Kombinationen er ikke
tilfældig. Den har en god del at gjøre med det
temmelig svævende spørsmaal om hvad en filo-
sofs funktion egentlig er. Det gir et vink om
hvorfor det saa sjelden kom til aapent brudd
mellem filosofi og mythologi. Det kom ikke bare
av at der var noget litt letsindig ved mytholo-
gien. Det kom ogsaa av at der var noget litt
overlegent ved filosofen. Han foragtet mytherne,
men han foragtet ogsaa mobben og syntes at de
to kunde passe for hverandre. Den hedenske filo-
sof var sjelden en mand av folket, ialfald var han
det sjelden av sindelag; han var sjelden demokrat
og ofte demokratiets bittre kritiker. Der var noget
over ham av aristokraten, manden som har raad
til at være uavhængig, og hans rolle var lettest
at spille for mænd som tilfældigvis indtok en slik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
