Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
om en utvikling hvor et andet dyr har overtatt
menneskets rolle. Man kunde lave en morsom
fantasi om elefanterne som skapte en elefantin
arkitektur og bygget taarn og tinder som lignet
snabler og støttænder eller anla byer i kolossal
maalestokk. Man kunde digte et pussig eventyr
om kuene som hadde utviklet sig til at anlægge
klædedragt og gik omkring i fire støvler og to
par bukser. Vi kunde tænke os en over-ape som
er meget mere imponerende end noget over-men-
neske — et firhændig væsen som malte og hug-
get statuer med hænderne mens han lavet mat
og snekkret med føtterne. Men hvis vi tænker
paa det som er hændt i virkeligheten blir vi nødt
til at bekjende, at mennesket har distancert alle
sine medskapninger med en fart som ligner lysets
lydløse lynfart og distancert alle de andre med
en distance som minder om astronomiske avstan-
der. Og paa samme maate kan vi, hvis vi vil,
forestille "os Kirken midt inde i den mobb av
Mithrasreligioner og manikæiske sekter som kjæm-
pet og utryddet hverandre i Romerrikets sisste
dager, og vi kan forestille os at det var Kirken
som hadde kommet til at ligge under i kampen, og
en eller anden anden kultus hadde kommet til at
faa dens plass i historien. Men isaafald blir det
endda mere forbausende (og kanske gaadefuldt) at
vi møter Kirken to tusen aar efterpaa, susende
gjennem aarhundrederne som en tankens og den
evige begeistrings vingede lynstraale — noget som
ikke ligner nogen anden ting og er uten side-
stykke og endda er like saa ny som den er gammel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
