Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Wolgas Lavlande. — Armenierne i Astrakan. — Jurte-Tartarerne. — Astrakanske Kosakker. — Kalmuker. — Et Besøg hos en Kalmukfyrstinde. — Kalmukisk Gudetempel. — Hesteveddeløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
atter forene sig med Hovedstrømmen; disse smaae naturlige Kanaler
kaldes „Jeril“, eller med det tartariske Ord „Usek.“ Stundom trænger
en saadan Jerik ind i det faste Land og baner sig en Vei i
Steppen; stundom fyldes den stærkt med Vand, udvider sit Leie og
bliver til en virkelig Flod, men undertiden skeer ogsaa det Modsatte,
Jeriken udtørres og bliver til en „Ilmen“, der med Tiden ganske
overgroes med Siv.
Wolgas Bredder i dens nedre Løb ere ialmindelighed lave og
ujevne; en Mængde Træstammer og Stubber forraadne langs Bredderne
under Vandet, eller bedækkes efterhaanden med Sand; foruden
de saakaldte „Karscher“, er Flodsengen oversaaet med store Stene,
Revler og Sandbanker, der ved Strømningerne imidlertid stedse skifte
Sted. Ovenfor Astrakan har Wolga en Dybde af 15 Favne i Farvandet,
ligeoverfor Samianowska-Staniza, stiger Dybden til 20
Favne. Ikke langt herfra afsætter Wolga en ny Arm Busan, som
senere optager Achtuba, der har deelt sig i tvende Arme, samt en
Mængde Smaabække og Jeriker og falder saa ud i det saakaldte
„lille blaae Hav“, en forhenværende Bugt.
Hos Beboerne af Wolgalavlandet betyder Ordet „morzo“ (lille
Hav) enten en Havbugt, eller ogsaa en Steppesø, der kun ved sit
større Omfang er forskjellig fra en „Ilmen“, der ogsaa betyder en
Steppesø. Det blaae Hav har ifølge Folketraditionen været en Bugt
af det Caspiske Hav og meget rigt paa Saltvand. I Tidernes Løb
blev det stedse mere og mere grundt, ud mod Havet tilgroedes det
efterhaanden med Siv, og tilsidst sivede Wolga igjennem og fyldte
det med Ferskvand. Derefter blev det overalt saa grundt, at selv
smaae Fartøier ikke kunde flyde over det, og nu er der intetsteds
mere end et Par Fod Vand. Vandet har nu et Udløb, og er fuldkomment
fersk, naar ikke tilfældigviis en Mærjan eller Søvind sætter
Havvandet ind; dette Sidste skeer imidlertid ikke med det blaae Hav
alene, men med Mundingen af alle de Floder, der falde i det Caspiske Hav.
Ialmindelighed ere det Caspiske Havs Kyster meget rige
paa Ferskvand; fra den vestlige Wolgamunding til den yderste
østlige, en Strækning paa omtrent 150 Werster, er Vandet overalt
fersk, og det er paa Grund af de mange Flodtilløb altid tilstede i
Overflødighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
