Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Altaiværkernes nærværende Tilstand og Historie. — Museum og Smeltehytte i Barnaul. — Methode dersteds. — Slangebjerget. — Udflugt til Steensliberiet Kolywansk. — Sølvgruberne Riddersk og Krokowsk. — Ustkamenogorsk. — Syranowsk. — Kamentschtschikes. — Varme Kilder ved Berels Udspring. — Besøg i den chinestske Forpost Baty. — Bechtarminsk, Tilbagereise paa Irtysch til Uslkamenogorsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Syränowsk ligger saa nær ved den mongolsk-chinesiske Grændse,
at de Reisende umuligt kunde undlade at aflægge et Besøg i
det nærmeste chinesiske Fort Baty eller Khonimailakhu ved Irtysch.
De lode sig derfor anmelde ved en Kosak og begave sig derhen ad
Beresowkadalen, gjennem Krasjonarsk, den sidste Kosakpost, og over
Maryn, der falder i Irtysch, og her danner Grændsen mellem
Mongoliet og Siberien. Granitklipper af samme Art og Form som ved
Kolywansk og Vuchtarminsk saaes under Navn af de Marymske
Fjelde, paa høire Bred af Irtysch. Synet af denne Art Klipper er
af Humboldt selv charakteriseret paa følgende Maade: „Intetsteds i
nogen Verdensdeel har jeg truffet Granitmasser, der saa tydeligt
vidne om deres plutoniske Oprindelse, som de, der omgive Altais
Bjergmassen. Graniten er isoleret som Porphyr eller Basalt, og
ledsages ikke af Gneis og Glimmerskifer. Ved Altaibjergenes Fod
hæver den sig i Steppen, under de mærkeligste Former. Stiger
man herfra opad mod Fjeldene om Kolywansøen, saa overraskes man
ved Skuet af disse Granitudbrud, der paa et Rum af flere Quadratmile
træde frem af en fuldkommen jevn Grund. De have en forskjellig
Høide fra 10 til 400 Fod. Hvor Masserne kun naae den
førstnævnte ringe Høide, minde de om de smaae vulkanske Ophøininger,
der findes paa de under Navnet Malpay bekjendte mexicanske
Sletter. Granitens Former ere høist forskjellige og mangen Gang
meget bizarre. Den viser sig snart som smalle Mure, Taarne,
Polygoner, og snart som Tribuner, Stole og Gravmonumenter; andre
fremtræde i Form af Klokker, fladtrykte Halvkugler eller Kegler, der
udløbe i langstrakte og lave Mure. Det seer her ud som en Strøm,
der er fremkommen ved de af en Revne udrundne flydende Bestanddele;
i Nærheden af Buchtarminsk ligger en mærkelig kegleformig
Granitmasse, der af Kirgiserne kaldes Biritau, af Russerne
Mochnataja Sopka; den ligner i det Store Cajus Cestius’s
Pyramide ved den protestantiske Kirkegaard i Rom. Midt i Steppen
i nogen Afstand fra Ustkamenogorsk ligger et saadant Granitbjerg,
der ligner en med smaae Taarne besat Fæstning, det fører
Navn af Klosterbjerget, Monastyrskaja Gora; disse
taarnagtige Spidser skulde ifølge de Reisendes Beretninger, som have
besøgt Stedet trindt om, indeslutte en Flade af et Par Wersters Omfang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
