Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Afreise fra Petersborg. — Russiske Landsbyer. — Waldai. — Moskwa. — Wladimir. — Nischni-Nowgorod. — Seilads paa Wolga. — Kasan. — Ruiner af Bolgary. — Tartarernes Saban. — Motjaker. — Urals Udløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er unægtelig Fristelsen stor. Under Ruinernes Gruus finder man
endnu ofte Sølv- og Kobbermønter, Kobberringe, Ørenringe og andre
Gjenstande, som Bønderbørnene falbød til vore Reisende. I en af
de gamle Bulgharers Bygninger skal der ligge flere tatariske Helgene
begravede, hvorfor de Troende endnu gjøre Valfarter til disse Ruiner.
Medens saaledes de Reisende toge Ruinerne i Øiesyn, saae de en tatarisk
Præst, som foran flere af dem forrettede sine Andagtsøvelser, hvilke
bestode i Opramsen af Formularer tilligemed hyppige Bøininger af
Legemet, uden at han i mindste Maade lod sig forstyrre ved de
Reisendes Nærværelse. Da Ruinerne ligge temmelig fjernt fra
hverandre, kjørte man paa smaa Vogne fra den ene til den anden.
Dette benyttede Præsten sig af, han satte sig med de Reisendes
Tilladelse paa en af deres Vogne og kjørte paa denne Maade til alle
Ruinerne, idet han stedse indrettede det saaledes, at han altid var
færdig med sine Andagtsøvelser, førend de Reisende havde tilendebragt
deres Besigtelse.
Bulgharerne dannede allerede i det 7. Aarhundrede et uafhængigt
Folk, som boede paa Østsiden af Wolga og hvis Land strakte
sig fra Suras Indløb i Wolga og ligetil det Kaspiske Hav. De
levede i evig Krig med Russerne og foretoge Udvandringer til
det sorte Hav og den sydlige Bred af Donau. Deres Navn fik
de af Wolga, hvis Bred de beboede. Oprindeligt hørte de til
den store finske Stamme, men blandede sig snart med Slaver og
Tyrker, og bleve Tid efter anden til Tyrker ved Wolga og til Slaver
ved Donau. Bulgharernes Rige blomstrede især mod Enden af det
12. Aarhundrede, efter hvilken Tid det led meget ved de
mongolisk-tatariske Folkeslags Indfald, indtil endelig Batu-Cham, en Sønnesøn
af Dschingis-Chan i Aaret 1236 fuldstændigt overvandt det og
indlemmede det i det kaptschakiske Rige. Dschingis-Chans
Efterkommere, som Russerne kaldte „den gyldne Hordes Chaner“, valgte
Bulghar til deres Sommerresidens og Serai ved Nedre-Wolga til
Vinterresidens. Mod Enden af det 17. Aarhundrede blev det
kaptschakiske Rige erobret og ødelagt. Serai blev lagt i Ruiner.
Bulghar synes imidlertid at være sluppen for en fuldstændig
Ødelæggelse, som den først senere led ved den russiske Storfyrste Iwan
Wassiljewitsch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
