Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Hvad Under om jeg længes, min søde, lille Briid,
Og drømmer om den Stiiiid, jeg skal Dig favnek
Men see: som jeg længes voxe Vingerne mig ud,
De Vinger, jeg saa længe maatte savne;
Og Brevet, jeg skriver, ja, tænk Dig engang!
Det er jo et Mirakkel, Du Lille,
Det bliver til en sværmerisk Kjærlighedssaiig,
En jublende Nattergatetrille
Du troede vel, Din Elsker var af Gratierne forladt?
Du mente vel i Stilhed, som saa Mange-
At han havde sagt de Himmelske Godnat
Og havde ikke Raad meer til Sange;
Du sukked vel i Loii for Dine tyve Aar
Og tænkte: Hvi fandt jeg ham saa silde!
Til mig har han nu neppe en Sang fra den Vaar,
Der blomstred i hans Bryst, da jeg var lille!
Jo, end har i mit Br1)st en Vaar jeg saa riig
Af Roser, uvisnelige, rode,
Og mine Mandoms Sange, dem har jeg gjemt for Dig,
Som Roser skal de dufte Dig imøde-;
Jeg fletter dem til Krandse for Dig, min lille Viv-
Og slynger dem om Hjemmet, vi skal bygge;
Ja der skal blive Sang og Solstiki i Dit Liv —-
Lad Soigen saa kun komme med sin Skygge!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
