Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l4
Al Din Rigd0111 var Dit store Hjerte,
Din begeistrede, Din lyse Aand.
Som Prometheus greb Du Himlens Kjerte,
Skjænked Leret Liv og Fryd og Smerte,
Trylled Guder frem med Skaberhaand.
Lille Bertel, som med valne Hænder
Og i Armods Klæder ukjendt gik,
Sender nu sit Navn til Verdens Ender,
thdes overalt, hvor han sig vender,
For den Adel han fra Oven sik.
Og, naar de, som kappes om at bære
Dig, beskedne Thorvaldsen, paa Haand:
»Jordens Mægtige,« forglemte ere,
Da skal Skjalde sjunge til Din Ære,
Da skal Du henrykke ved Din Aand.
Frem af Jorden gamle Marmorrester
Hæves skal og tale underfuldt,
Som det Eviges, det Skjønnes Præster:
Vidne skal de om den store Mester,
Naar i Muld Dit længst har ligget skjult!
See, beundrende Dig hylder Jorden!
O, men hun, som tog Dig først i Favn,
Meest Dig elsker dog; det gamle Norden
Feiler dubt, hvad hun ved Dig er vorden,
Jubler moderom Dit Sounenavn!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
